Udenfor er hundene af Gunnar Staalesen

Endnu en fremragende krimi med Varg Veum om et mørkt og aktuelt emne.

Cirka hvert andet år kan vi, der er fans af Varg Veum, glæde os over et nyt værk, og Gunnar Staalesen er nu nået til den nittende bog i serien om den ensomme privatdetektiv med det lidt for store spiritusforbrug – som dog er noget mindre her – og kvindeproblemer.

Det er kun med nød og næppe og på grund af sin gode form,  Varg Veum undgår at blive kørt ned af en bilist, som har direkte kurs mod ham. Hvorfor er der nogen, der vil ham til livs? Kan det have noget at gøre med nogle af hans tidligere sager? Halvandet år tidligere har Veum været sigtet for at være en del af en pædofiliring, og selv om han blev frikendt, er det måske der, forbindelsen er. Den historie er beskrevet i Ingen er så tryg i fare. Varg Veum har været opmærksom på, at to af de mænd, som blev dømt i sagen, begge er døde ”pludselig og uventet” inden for kort tid. Kan det tænkes, at han også selv står på en dødsliste?

Politiet er ikke særlig ivrige efter at gå ind i sagen i begyndelsen, så derfor beslutter Veum sig til selv at grave dybere.Han kontakter de pårørende, som alle ikke er meget for at ribbe op i sagen, men Veum er vedholdendende, og selv om han møder megen modstand, og selv om han bliver ledt på vildspor, lykkes det ham at få klarlagt, at det, der så ud som ulykker, var mord.

Hele sagen får konsekvenser for Varg Veum privat, og han får nye overvejelser: ”På tide at lukke kontordøren for altid? Finde på noget helt andet? Biavler, var det måske en mulighed?” Jeg tør dog satse en whisky på, at det ikke er slut endnu, for der er stadig et par uafklarede spørgsmål.

Bogens titel stammer fra Johannes’ åbenbaring, og når man har læst bogen, bliver det klart, hvorfor Staalesen har valgt den titel.

Som sædvanlig er jeg godt underholdt i Varg Veums selskab. Staalesen skriver lige ud af landevejen, opklaringsarbejdet bliver beskrevet minutiøst og overbevisende, og som sædvanlig er romanen fyldt med ironi og underspillet humor. ”Follow the money, sagde de i USA. Cherchéz la femme i Frankrig,. Mit motto var mere enkelt : Følg bilen.”