Anmeldelse
Ud af det blå af Rebecca Bach-Lauritsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Smukke illustrationer og en rørende fortælling gør Ud af det blå til en årets bedste billedbogsudgivelser. Et visuelt mesterværk, overraskende i både ord og billeder.
Det er svært at få armene ned over denne fantastiske billedbog, som vækker nysgerrighed og inviterer til fordybelse og refleksion hos læseren. 'Ud af det blå' er en særligt fin historie, som taler til både voksne og børn.
En dreng bor alene i et hus med en kaktus. Han holder orden i tingene og dagene er, som de plejer at være. Huset er fyldt med ting, og der er mange gøremål. Alligevel føles det som om, der mangler noget, som han ikke kan sætte ord på. Pludselig er der noget, der forstyrrer rutinen. Noget er ikke, som det plejer, men drengen skubber det fra sig ved at holde sig beskæftiget hele dagen. I køkkenhaven er der fodspor, og de er fra en bjørn. Så drengen giver sig til at lege gemmeleg og finder endelig bjørnen under køkkenbordet. Herefter er det bjørnens tur til at finde drengen. Før var der orden i tingene, det er der ikke nu. Men pludselig er der en bjørn, og det er måske i virkeligheden lykken.
Historiens illustrationer er sort-hvide blyanttegninger i en altmodisch og tidløs stil, kun brudt af baggrunde af linjeret og ternet papir i svagt blå og en svagt brunlig bjørn. Det nedtonede farveunivers gør, at mange fine detaljer træder frem og tilføjer historien nye lag. Et chatol fuld af finurlige ting, en åben garderobedør med ting gemt i skyggerne, detaljer som bittesmå noder på et nodeark og mønstret på et sæt sølvbestik. Alt sammen pirrer det nysgerrigheden, og hver ny billedside er en fortælling i sig selv. Den opmærksomme iagttager vil måske få øje på kaktussen og bjørnen, som i forskellige udgaver optræder i mange af billederne, eller også er det noget andet, øjet fanger. Drengens kropssprog, som ændrer sig undervejs i fortællingen, fortæller også en historie, hvor ord synes overflødige. Flottere billedsprog skal man lede længe efter!
Der er så mange facetter til denne historie. Måske handler den om ensomhed og venskab. Måske er det noget med at være modig og at turde. Måske er der et skjult budskab til os voksne om at slippe kontrollen engang imellem og bare have det sjovt. Historien er oplagt til dialogisk læsning, og jeg tvivler slet ikke på, at børn vil elske at dykke ned i billeduniverset og være med til at fortælle historien. Jeg er forelsket og føler slet ikke, at jeg er færdig med denne fantastiske billedbog.
- Log ind for at skrive kommentarer
Smukke illustrationer og en rørende fortælling gør Ud af det blå til en årets bedste billedbogsudgivelser. Et visuelt mesterværk, overraskende i både ord og billeder.
Det er svært at få armene ned over denne fantastiske billedbog, som vækker nysgerrighed og inviterer til fordybelse og refleksion hos læseren. 'Ud af det blå' er en særligt fin historie, som taler til både voksne og børn.
En dreng bor alene i et hus med en kaktus. Han holder orden i tingene og dagene er, som de plejer at være. Huset er fyldt med ting, og der er mange gøremål. Alligevel føles det som om, der mangler noget, som han ikke kan sætte ord på. Pludselig er der noget, der forstyrrer rutinen. Noget er ikke, som det plejer, men drengen skubber det fra sig ved at holde sig beskæftiget hele dagen. I køkkenhaven er der fodspor, og de er fra en bjørn. Så drengen giver sig til at lege gemmeleg og finder endelig bjørnen under køkkenbordet. Herefter er det bjørnens tur til at finde drengen. Før var der orden i tingene, det er der ikke nu. Men pludselig er der en bjørn, og det er måske i virkeligheden lykken.
Historiens illustrationer er sort-hvide blyanttegninger i en altmodisch og tidløs stil, kun brudt af baggrunde af linjeret og ternet papir i svagt blå og en svagt brunlig bjørn. Det nedtonede farveunivers gør, at mange fine detaljer træder frem og tilføjer historien nye lag. Et chatol fuld af finurlige ting, en åben garderobedør med ting gemt i skyggerne, detaljer som bittesmå noder på et nodeark og mønstret på et sæt sølvbestik. Alt sammen pirrer det nysgerrigheden, og hver ny billedside er en fortælling i sig selv. Den opmærksomme iagttager vil måske få øje på kaktussen og bjørnen, som i forskellige udgaver optræder i mange af billederne, eller også er det noget andet, øjet fanger. Drengens kropssprog, som ændrer sig undervejs i fortællingen, fortæller også en historie, hvor ord synes overflødige. Flottere billedsprog skal man lede længe efter!
Der er så mange facetter til denne historie. Måske handler den om ensomhed og venskab. Måske er det noget med at være modig og at turde. Måske er der et skjult budskab til os voksne om at slippe kontrollen engang imellem og bare have det sjovt. Historien er oplagt til dialogisk læsning, og jeg tvivler slet ikke på, at børn vil elske at dykke ned i billeduniverset og være med til at fortælle historien. Jeg er forelsket og føler slet ikke, at jeg er færdig med denne fantastiske billedbog.
Kommentarer