Tre timer

Roslund kan så sandelig også på egen hånd. Svensk krimi, når det er bedst.

Tredje selvstændige bog om politimanden Ewert Grens og civilagenten og eksforbryderen Piet Hoffmann er som sædvanlig topunderholdning med intens spænding og drama i en samfundskritisk kontekst. Romanen er Roslunds første soloudgivelse, efter at hans mangeårige makker Borge Hellström gik bort tidligere på året. Sammen nåede de at skrive seks romaner om politimanden Ewert Grens. Romanen er tredje historie, hvor antihelten Piet Hoffmann på linje med Grens ser blevet hovedperson, og det har i den grad højnet kvaliteten.

Serien er af den barske realistiske slags med udgangspunkt i aktuelle samfundsmæssige problemer og problemstillinger og kan vel bedst sammenlignes med forfattere som Arne Dahl og Stieg Larsson. 

I Stockholm begynder der at dukke uregistrerede lig op på byens lighuse, og Grens efterforskning fører politiet til en forladt container i havnen med i alt 68 lig. Der er tilsyneladende tale om menneskesmugling, der er gået helt galt, og Grens må trods sine løfter endnu en gang kontakte Piet Hoffmann.

Hoffmann arbejder nu som sikkerhedsvagt i Afrika, og Grens overtaler ham til at gøre det, han er bedst til – at infiltrere endnu en forbryderorganisation.Menneskesmuglerne holder til i Libyen med et vidtforgrenet net over hele Europa, og den store bagmand befinder sig tydeligvis i Sverige. Det lykkes Hoffmann at komme tæt på smuglerne, og et farligt spil sættes i gang, som også skal vise sig at true hans egen familie hjemme i Sverige.

'Tre timer' er en særdeles vellykket og læseværdig thriller, og det er der mange gode grunde til: Først og fremmest er det tydeligt, at forfatteren er godt inde i emnet omkring menneskesmugling og de kyniske mekanismer.Blandingen af fakta og fiktion fungerer således optimalt, og handlingen er med hurtige skift mellem Grens og Hoffmann simpelthen så fermt konstrueret, at bogens næsten 400 sider er svære at slippe.

Og hovedpersonerne er noget for sig. Piet Hoffmann er selvsagt ikke nogen helt i ordets egentlige forstand, men han er skildret så intenst og sympatisk, at man som læser bare ønsker, at det må gå ham godt. Politimanden Grens er en umage helt med sin barske facon og sin umådelige sorg over hustruens død, og han bliver på alle måder en person, som det er en fornøjelse at følge.

Flere bind med de to helte er tilsyneladende på vej.