Anmeldelse
Ting af Georges Perec
- Log ind for at skrive kommentarer
'Ting' handler om 60'erne, ja, ikke de 60’ere med universitetsbesættelser og kvindeoprør, men om årene inden, hvor en ny mellemklassegeneration frigjorde sig fra 50’ernes puritanisme -
- og ikke særligt velhavende småborgerskab og via gymnasiet og højere uddannelser fik adgang til det forbrugersamfund, som netop var ved at opstå. Tressergenerationen var nemlig ikke i første omgang oprørsk, men vild med penge, forbrug, ting.
Hovedpersonerne i ”Ting” er det unge par Jerôme og Sylvie, 24 og 22 år, bosat i Paris. Begge har de afbrudt deres universitetsuddannelser til fordel for de hurtige penge, de kan tjene som markedsanalytikere: Hvad synes de om Deres vaskemaskine? Skummer den ikke for meget? Ville De, Frue, bryde Dem om at leje Deres værelse ud til en neger? og meget mere af samme skuffe.
De lever konstant med for lidt penge og har et stærkt ønske om at klatre socialt. De drømmer om, hvordan de ville ha’ levet, hvis de bare havde haft penge nok: gennemført stil, og smilet ville altid være fremme, fed Chesterfield-sofa, italienske sko, tøj fra Armani ….. Men i virkeligheden har de ikke nogen idé om, hvad det gode liv vil sige, så det bliver modeblade, møbelkataloger og det forsigtigt venstreorienterede L’Express’, som danner deres opfattelse af progressiv livsstil. De mener at være intellektuelle, men snobber blot for borgerligt nips!
Og selvfølgelig går det Jerôme og Sylvie som alle andre: efter at ha’ deltaget, forvirret og halvhjertet, i politiske protester mod krigen i Algeriet og et forsøg på at leve som undervisere i Tunesien, vender de tilbage til Paris, bliver lønarbejdere og får deres lille portion af verdens luksus, præcis den lille middelmådighed, som er de fleste af os beskåret, langt fra drømmenes storhed! Småt er det, og småt har det været hele tiden.
Romanen er kort, skrevet i en køligt registrerende stil – og så er den forbløffende aktuel: Vi lever i en tid, der mere end nogensinde brænder af interesse for mad og boligindretning, spejler sig i livsstilsmagasiner og drømmer om, hvad den rigtige tea-table-bog på det rigtige sofabord signalerer. 60er-generationen ligner i meget 90’ernes, en ulykkelig, en begunstiget, en dum eller grådig generation? Frit valg ifølge Perec!
Det er Perecs debutroman: den er fra 1965, og blev samme år belønnet med Prix Renaudot i Frankrig. Den er første gang oversat til dansk i 1969, og foreligger nu i en ny oversættelse.
Perec (1936-82) skrev sit hovedværk i 1978. Det er også oversat til dansk: ”Brugsanvisning til livet”.
Perec havde et utal af planer og systemer for, hvordan han skulle skrive; han dyrkede formelle eksperimenter, f.eks. skrev han en krimi uden brug af ’e’ (og det er ikke let, heller ikke på fransk) og senere en roman, hvor den eneste vokal var ’e’. Et interessant, mærkværdigt og europæisk berømt forfatterskab.
”Ting” er anderledes let at gå til. Hermed være denne lille, smalle, men letlæste og underholdende perle af en bog varmt anbefalet!
I Frankrig er den obligatorisk pensum i gymnasiet, netop som 60ernes roman.
Oversat af Pia og Palle Birkholm. Tiderne skifter, 1999. 110 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
'Ting' handler om 60'erne, ja, ikke de 60’ere med universitetsbesættelser og kvindeoprør, men om årene inden, hvor en ny mellemklassegeneration frigjorde sig fra 50’ernes puritanisme -
- og ikke særligt velhavende småborgerskab og via gymnasiet og højere uddannelser fik adgang til det forbrugersamfund, som netop var ved at opstå. Tressergenerationen var nemlig ikke i første omgang oprørsk, men vild med penge, forbrug, ting.
Hovedpersonerne i ”Ting” er det unge par Jerôme og Sylvie, 24 og 22 år, bosat i Paris. Begge har de afbrudt deres universitetsuddannelser til fordel for de hurtige penge, de kan tjene som markedsanalytikere: Hvad synes de om Deres vaskemaskine? Skummer den ikke for meget? Ville De, Frue, bryde Dem om at leje Deres værelse ud til en neger? og meget mere af samme skuffe.
De lever konstant med for lidt penge og har et stærkt ønske om at klatre socialt. De drømmer om, hvordan de ville ha’ levet, hvis de bare havde haft penge nok: gennemført stil, og smilet ville altid være fremme, fed Chesterfield-sofa, italienske sko, tøj fra Armani ….. Men i virkeligheden har de ikke nogen idé om, hvad det gode liv vil sige, så det bliver modeblade, møbelkataloger og det forsigtigt venstreorienterede L’Express’, som danner deres opfattelse af progressiv livsstil. De mener at være intellektuelle, men snobber blot for borgerligt nips!
Og selvfølgelig går det Jerôme og Sylvie som alle andre: efter at ha’ deltaget, forvirret og halvhjertet, i politiske protester mod krigen i Algeriet og et forsøg på at leve som undervisere i Tunesien, vender de tilbage til Paris, bliver lønarbejdere og får deres lille portion af verdens luksus, præcis den lille middelmådighed, som er de fleste af os beskåret, langt fra drømmenes storhed! Småt er det, og småt har det været hele tiden.
Romanen er kort, skrevet i en køligt registrerende stil – og så er den forbløffende aktuel: Vi lever i en tid, der mere end nogensinde brænder af interesse for mad og boligindretning, spejler sig i livsstilsmagasiner og drømmer om, hvad den rigtige tea-table-bog på det rigtige sofabord signalerer. 60er-generationen ligner i meget 90’ernes, en ulykkelig, en begunstiget, en dum eller grådig generation? Frit valg ifølge Perec!
Det er Perecs debutroman: den er fra 1965, og blev samme år belønnet med Prix Renaudot i Frankrig. Den er første gang oversat til dansk i 1969, og foreligger nu i en ny oversættelse.
Perec (1936-82) skrev sit hovedværk i 1978. Det er også oversat til dansk: ”Brugsanvisning til livet”.
Perec havde et utal af planer og systemer for, hvordan han skulle skrive; han dyrkede formelle eksperimenter, f.eks. skrev han en krimi uden brug af ’e’ (og det er ikke let, heller ikke på fransk) og senere en roman, hvor den eneste vokal var ’e’. Et interessant, mærkværdigt og europæisk berømt forfatterskab.
”Ting” er anderledes let at gå til. Hermed være denne lille, smalle, men letlæste og underholdende perle af en bog varmt anbefalet!
I Frankrig er den obligatorisk pensum i gymnasiet, netop som 60ernes roman.
Oversat af Pia og Palle Birkholm. Tiderne skifter, 1999. 110 sider
Kommentarer