- de førstes lykke var den nøjagtige modsætning til de sidstes ulykke -” om livet på den sportsfanatiske ø W, og forfatterens sporadiske minder fra barndommen som jøde i Europa.
På W er sport udgangspunktet for alt. Sporten, og dermed livet, er organiseret efter indviklede regler og love, hvis detaljeringsgrad er ekstrem og lunefuld.
Selve W består af 5 byer; centralt ligger hovedbyen W, hvor de store lege finder sted, og 4 omkringliggende landsbyer W-syd, W-nord osv. I hver landsby kæmper atleterne for at kvalificere sig, og landsbyerne kæmper så indbyrdes for at kvalificere sig til legene.
Alt dette lyder jo meget reelt og fair, men forskellen på vindernes og tabernes skæbne er ekstrem. Vinderne kommer til et paradis på jord. De får mad og drikke i overflod, retten til bad, en seng, massører, sportsudstyr mv.
Straffen for nederlag er ydmygelse, fysisk afstraffelse og vitale fornægtelser. Fx skal taberne udføre deres sportsgren nøgne med skoene omvendt på, mens de piskes med ris. For at afslutte denne ’ceremoni’ bliver al mad og drikke taget fra dem. Taberne har derfor en meget lille chance for at kvalificere sig til næste konkurrence – taberne lever ikke længe.
Men ingen kan dog vide sig sikre – hverken vinderne eller taberne; for på trods af hårde regler og love kan arrangørerne indlægge forstyrrende elementer eller deklarere, at taberne skal fejres og vinderne stenes!
Erindringen om en barndom
Parallelt med denne uhyggelige beretning om W, fortæller forfatteren sine barndomsminder. Som jødisk barn i 2. verdenskrigs Centraleuropa bliver Georges kastet rundt mellem familie, venner og tilfældige godmodige mennesker.
Et konstant nærværende spørgsmål er derfor: Er mindet ægte? Er mindet personligt erfaret, eller er det en episode fra en film, en roman eller måske fra en anden drengs oplevelser?
Romanen stiller i mine øjne spørgsmålet: Hvor meget vil jeg egentlig selv kunne huske fra min barndom, hvis ikke familie og venner bekræfter disse minder?
Georges’ barndomsminder er sporadiske og umiddelbart uden sammenhæng, og beretningen om W fremstår uhyggelig og kvalmevækkende. Men mod romanens ende griber de to beretninger ind i hinanden og efterlader en klar følelse af sammenhæng.
W eller Erindringen om en barndom er en anbefalelsesværdig og tankevækkende læseoplevelse!
Oversat fra fransk af Frants Iver Gundelach efter 'W'. Rosinante, 2003 (copyright 1975). 187 sider.
Kommentarer