Anmeldelse
Tidsmaskinen
- Log ind for at skrive kommentarer
H. G. Wells’ aktualitet er en kombination af spekulationer, eventyr og filosofi. De forrygende illustrationer klæder fortællingen.
Tegneserien er bygget på historien af H.G. Wells, som udkom i 1895 og er blevet genudgivet adskillige gange. H.G. Wells betragtes som en af ophavsmændene til science fiction-genren. I ’Tidsmaskinen’ sender han en ung videnskabsmand ind i en fremtid, der indeholder vores største håb og mørkeste frygt.
En gruppe mænd skal deltage i et middagsselskab hos en yngre videnskabsmand, som ønsker at vise dem den tidsmaskine, han har bygget. Han fortæller dem om sin rejse til året 802701, som slet ikke ligner den verden, han forlod. Noget af det første, han møder, er de venlige og smilende mennesker eloierne, som han på mange måder konstaterer både ligner, men også opfører sig som ubekymrede børn.
Da han går på jagt efter sin forsvundne tidsmaskine, redder han eloien Weena fra at drukne, og hun knytter sig til ham, og følger med ham overalt. Han erfarer snart, hvorfor eloierne er så bange for mørket. For i mørket lever de samvittighedsløse og uhyggelige morlockere, efterkommere af tidligere tidsaldre, som vil æde eloierne. Da de skræmmende skabninger dræber den uskyldige Weena, tvinges den unge videnskabsmand til at forstå livets dualitet i et samfund, hvor instinkterne har taget over.
Fortællingen er både skræmmende og en smule provokerende. Historien fortælles af den tidsrejsende navnløse mand, der fungerer som en slags uvildig, men ikke upartisk iagttager. Han mener, at eloiernes værdier er barnlige og uproduktive, indtil han møder morlockerne. Manden rejser ind i forskellige fremtider, som befolkes af bizarre livsformer og skabninger som de æteriske eloier og de underjordiske mørke eorlockere, og i en anden fremtid, hvor der hersker kæmpekrabber, der slås under en voksende, døende sol.
Videnskabsmandens tanker om, at mennesker fungerer bedst, når vi har noget at stræbe efter, suppleres rigtig fint, både gennem eloiernes store uskyldige øjne, smil og leg, men også gennem den måde, hvorpå han anerkender de uhyggelige og udspekulerede morlockeres arbejdsomhed og intelligens. Han betragter, de verdner, han møder, gennem sin egen verdens briller, hvor værdier som fremskridt og teknologi er udtalte.
Læs også H.G Wells klassiker fra 1895, der er enkelt skruet sammen, men aldeles banebrydende for sin tid.
- Log ind for at skrive kommentarer
H. G. Wells’ aktualitet er en kombination af spekulationer, eventyr og filosofi. De forrygende illustrationer klæder fortællingen.
Tegneserien er bygget på historien af H.G. Wells, som udkom i 1895 og er blevet genudgivet adskillige gange. H.G. Wells betragtes som en af ophavsmændene til science fiction-genren. I ’Tidsmaskinen’ sender han en ung videnskabsmand ind i en fremtid, der indeholder vores største håb og mørkeste frygt.
En gruppe mænd skal deltage i et middagsselskab hos en yngre videnskabsmand, som ønsker at vise dem den tidsmaskine, han har bygget. Han fortæller dem om sin rejse til året 802701, som slet ikke ligner den verden, han forlod. Noget af det første, han møder, er de venlige og smilende mennesker eloierne, som han på mange måder konstaterer både ligner, men også opfører sig som ubekymrede børn.
Da han går på jagt efter sin forsvundne tidsmaskine, redder han eloien Weena fra at drukne, og hun knytter sig til ham, og følger med ham overalt. Han erfarer snart, hvorfor eloierne er så bange for mørket. For i mørket lever de samvittighedsløse og uhyggelige morlockere, efterkommere af tidligere tidsaldre, som vil æde eloierne. Da de skræmmende skabninger dræber den uskyldige Weena, tvinges den unge videnskabsmand til at forstå livets dualitet i et samfund, hvor instinkterne har taget over.
Fortællingen er både skræmmende og en smule provokerende. Historien fortælles af den tidsrejsende navnløse mand, der fungerer som en slags uvildig, men ikke upartisk iagttager. Han mener, at eloiernes værdier er barnlige og uproduktive, indtil han møder morlockerne. Manden rejser ind i forskellige fremtider, som befolkes af bizarre livsformer og skabninger som de æteriske eloier og de underjordiske mørke eorlockere, og i en anden fremtid, hvor der hersker kæmpekrabber, der slås under en voksende, døende sol.
Videnskabsmandens tanker om, at mennesker fungerer bedst, når vi har noget at stræbe efter, suppleres rigtig fint, både gennem eloiernes store uskyldige øjne, smil og leg, men også gennem den måde, hvorpå han anerkender de uhyggelige og udspekulerede morlockeres arbejdsomhed og intelligens. Han betragter, de verdner, han møder, gennem sin egen verdens briller, hvor værdier som fremskridt og teknologi er udtalte.
Læs også H.G Wells klassiker fra 1895, der er enkelt skruet sammen, men aldeles banebrydende for sin tid.
Kommentarer