Tid

Billedbogen forklarer med få sætninger, hvordan man kan indfange begrebet tid. Illustrationerne kompletterer på fornemste vis forfatterens filosofiske spinderier. 

Hvad er tid? Vi ved, at det handler om sekunder, år og generationer, men hvordan kan man begribe noget så luftigt? Og sværere endnu, hvordan kan man forklare det?

Tiden kan man hverken se eller røre ved. Den er til gengæld noget, man kan fornemme. Tiden har betydning for alle levende organismer, både mennesker og træer. I bogen ’Tid’ følger man kommoden, der begynder sit liv som et frø ude i skoven. Siden er kommoden gået i arv fra bedsteforældre, der ikke ejede meget mere, end kommoden kunne rumme; lidt sølvtøj, duge og julepynt, og som i næste generation indeholder babytøj. Dog noterer de sig, at den ikke nær er stor nok, selvom den engang kunne passe på næsten alle bedsteforældrenes ejendele.

Med kommoden som historiens udgangspunkt oprulles historierne, som møblet har oplevet i sit lange liv, og disse tråde bredes endnu længere ud, "men kan du så huske?", så man bedre kan finde de skjulte minder frem. Vi huskes også på, at tiden læger sårene, som man får undervejs i tilværelsen, så de oplevelser, man næsten ikke kunne rumme engang, ikke synes så store længere. Og nogle gange er der for meget tid, mens der andre gange ikke er tid nok!

Anne Sofie Allermann har på eminent vis spundet en rød tråd fra udviklingen af et frø til et træ og til kommoden, der ender som vogter af en historie mellem generationerne. Diskret og henkastet antydes desuden lidt om udviklingen i vores forbrugssamfund.

Anna Jacobina Jacobsens fantastiske illustrationer kompletterer på fornemste vis forfatterens filosofiske spinderier og danner sit eget vidunderlige fysiske billede på tiden i form af et farvestrålende halstørklæde, som bedstemor og barnebarn begynder på i deres lænestol fra historiens start. Både halstørklæde og lænestol optræder som artefakter gennem bogen, og det farvestrålende halstørklæde vokser i længden, efterhånden som tiden går.

Anne Sofie Allermann har tidligere bl.a. skrevet den smukke billedbog En fin sten, og Anna Jacobina Jacobsens skønne, organiske former optræder også i flere bøger, heriblandt Ø og Spurv.