Den forlorne, dobbeltmoralske overflade får ridser i lakken i satirisk roman om livet nord for København, men der er også alvor at spore i den medrivende historie.
Sidste bind i serien, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage, handler som sine forgængere om livet bag facaden i de pæne forstæder. Lotte Kaa Andersen lukker læseren ind i sindet på syv forskellige mennesker, som hver især kæmper for at finde lykken og meningen med livet. Som i de to tidligere bind er det en medrivende og underholdende læseoplevelse, hvor siderne vender sig selv.
Cille er på vej på sommerferie sydpå med manden Ask og deres to børn, men i sidste øjeblik springer hun ud af bilen på vej mod lufthavnen. På baggrund af et ønske om at forfølge sin egen karriere, er de blevet uenige, og Cille føler, at der skal ske noget radikalt uden at vide præcist hvad. Det fører hende alene ud på en rejse til fods, der sætter prioriteringerne i perspektiv for både hende selv og Ask.
Line og Peter er flyttet til Dubai, så Peter kan fortsætte sin topkarriere. Line vansmægter i ugevis alene på det hvide luksushotel og trives ikke mutters alene i de glitrende, luksuriøse og varme omgivelser uden mål og retning. Peter kæmper for at holde sig oven vande i det nye job, hvor en chef begynder at betvivle hans evner udi at styre fondsmidler. Kommunikationen og det fælles projekt om en ny tilværelse løber som varmt ørkensand ud mellem hænderne på dem.
Kaare er den store entreprenør, som har vilde planer om storbyggerier i Gentofte med hegn omkring, så det gode liv blandt ligesindede kan opretholdes. I fritiden underholder han sig med en ung sugarbabe og leder på nettet efter sit livs erotiske besættelse, den russiske Svetlana, som han havde et forhold til og gav sparket i forrige bind. Han søn Lukas er modvilligt sparket ud hjemmefra og er nu udstationeret i en lejlighed købt af forældrene, hvor han kæmper med at finde sig selv og finde ud af, hvad han skal stille op med tilværelsen. Kaare og konen Caroline vil ikke hinanden mere og står ved en skillevej i deres liv.
Lotte Kaa Andersens sympati synes fra første side at ligge hos kvinderne. Det er nemt at holde med Cille, Line og Karoline. Sidstnævnte fylder ikke meget i denne roman og kommer først på banen sidst i romanen, men ud fra det portræt, der tegnes af hendes mand Kaare, er det ikke svært at ønske hende medhold uden rettergang. Kvinderne har ofret sig, så familien kunne fungere, mens ægtemændene har forfulgt deres karrierer. Hvem må nu holde for? Kvinderne, der gik med på projektet i sin tid, men nu ikke vil lege med mere eller mændene, som ønsker at bevare status quo.
Som bagsideteksten indikerer, er her tale om et satirisk og underholdende portræt af livet i det bedre borgerskab i årene efter finanskrisen. Det forlorne og dobbeltmoralske overfladeliv får et par ridser i lakken, men der er også alvor at spore i portrætteringen af menneskelige midtvejskriser, jagten efter lykke og mening med livet.
Kommentarer