Svalerne i Kabul af Yasmina Khadra

Menneskelig glæde, frihed og kærlighed findes ikke her. Bag lukkede døre er vilkårene også dårlige, for her vogtes man af andre.

Vanviddet trænger sig på. Romanen foregår i et krigshærget Afghanistan i starten af dette årtusinde. Talebanerne styrer overalt, der findes ingen personlig frihed og da slet ikke for kvinderne. De er meget undertrykte og under konstant overvågning.

Romanen følger især fire menneskers trængsler for at overleve og have et bare nogenlunde liv i Kabul: Atiq og Mussarat er et ældre ægtepar, han er fangevogter og hun er alvorligt syg. De forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, selvom hun mest ligger i sengen og venter på at dø. Atiq er frustreret over sin kones sygdom og betror sig til en ven. Vennen forstår ham ikke, og Atiq føler sig endnu mere fremmedgjort.

Det andet par er yngre, Mohsen og Zunaira, bliver ydmyget af taleban på gaden, fordi de viser glæde. Det er ikke tilladt. Herefter opstår et skænderi, hvor Zunaira kommer til at slå sin mand ihjel og ender i fængslet. Og Atiq forelsker sig uhjælpeligt i hende.

Romanen er tredje del af en trilogi, Yasmina Khadra har begået. Han skriver under pseudonym, men lever i eksil i Frankrig. Romanen er fantastisk skrevet, man kan undre sig over, at så megen lidelse kan beskrives så smukt. Den går helt ind under huden. Khadra leger med ordene og gør fortællingen utrolig nærværende.

Samfunds - og personbeskrivelserne er på samme niveau; man kan virkelig fornemme, hvordan angst og magtesløshed præger personerne. De har hele tiden en fornemmelse af, at døden puster dem i nakken. De har mistet alt - ikke mindst sig selv, nogen gange ser de ikke døden, måske fordi at de allerede føler, at de er døde.

Det er en af de bedste romaner jeg har læst. Jeg blev positivt overrasket og vil gerne læse mere.