Stormen i 99 af Kristian Bang Foss

Vejrudsigten varsler storm over Danmark, al unødig udkørsel frarådes, så bliv indendørs og lad dig blive blæst omkuld af Bang Foss' vanvittigt velskrevne roman om livet på lageret.

Det er forfatterens gamle arbejdsplads, InWears lager på Amager, der danner rammen om denne hans anden roman. Herfra opbygges det fiktive persongalleri og handlingsforløb.

Livet på lageret hvor tøjet fås i alle størrelser, men arbejdsglæden kun kommer i extra small, skildres gennem en række små portrætter af de ansatte, deres relationer til hinanden og til personer udenfor arbejdspladsen.

Bogen har ikke nogen hovedpersoner i traditionel forstand. Tættest kommer man dog på Anton, der, tre år efter at have afsluttet gymnasiet, "fornemmer han kan noget, han ved bare ikke helt hvad, derfor arbejder han på InWear", og den lidt kvabsede Nanna som var klassens tykke pige, da de gik i skole sammen.

Udover de to og deres spirende forhold bliver læseren præsenteret for en perlerække af mere eller mindre spøjse personager. Man møder den evigt pressede mellemleder Kim, den morgenjointrygende hooligan René og Juhani, finnen, der er på en daglig diæt af honningmadder fordi de minder ham om hjemlandet. Så er der Sean der opdigter sig en hjernesvulst for at slippe for at tilbagebetale de penge han skylder gud og hvermand pga. sit massive stofmisbrug, og Jurek, ukraineren, der vist nok kørte en pige ihjel med sin lastbil engang. Og så er der kokken som ubetinget er InWears mindst sympatiske bekendtskab. Hvorfor vil jeg ikke afsløre her, men hans udskejelser er ikke for sarte sjæle. Ordet "kødpølse" bliver aldrig det samme igen.

Romanens handlingsforløb strækker sig over foråret til vinteren '99. Intensiteten stiger gradvist frem mod bogens slutning, hvor en fabelagtigt udtænkt og beskrevet kædereaktion af begivenheder kulminerer simultant med den værste storm i Danmark i nyere tid.  

På trods af dens dystre emner er dette er den sjoveste bog jeg længe har læst.
Kristian Bang Foss formår som få at indfange og udpensle den daglige trummerums små absurditeter og tragikomiske scenarier, så man bringes til tåkrummende latteranfald. Ikke siden Helle Helles "Rødby-Puttgarden" har jeg frydet mig så meget ved en så skarpt spiddet og underholdende roman om "almindelige" menneskers tilsyneladende begivenhedsfattige og dødssyge hverdag.