Stenskoven af Nina Bolt

En gotisk og psykologisk fortælling om to kvinder, hvis liv flettes mere og mere ind i hinanden, selvom de levede med flere hundrede års mellemrum.

Midt i biografiskrivningen bliver Sophie inviteret til at besøge og bo på godset Ensenburg af godsejer Arnold Varnhagen von Ense, en efterkommer til Rahel. Arnold har lovet Sophie adgang til familiens arkivalier, først og fremmest til hidtil ikke offentliggjorte dagbogsnotater, skrevet af Rahel fra 1795 til hun døde i 1833. 

Sophie, som er fortæller af historien i "Stenskoven", bliver indlogeret på godset og bliver på kort tid en del af den noget specielle familie, Arnold har. 

På godset bor udover Arnold, hans unge hustru Charlotte, som tror, Sophie har et forhold til Arnold. Arnolds og Charlottes søn, den ti-årige Klaus, som øjensynligt ikke kan tale, og som i begyndelsen skræmmer Sophie. Den mystiske havemand Erich, husassistenten Elise og hendes to halvvoksne døtre. 

Forholdene i huset er mærkeligt spændte, og det påvirker Sophie temmelig meget. Samtidig bliver hendes egen historie og hendes eget liv blandet mere og mere sammen med Rahels liv og historie næsten 200 år tidligere. 

Nina Bolt har skrevet en fascinerende historie om to begavede, interessante kvinder, som har det ret svært med kærligheden og måske også med deres egne ambitioner. 

Naturen omkring godset spiller en stor rolle i romanen: tåge, der pludselig gør det helt umuligt at finde vej, gamle træer, der ligner forhistoriske fossiler, storme der raser og brøler som "et farligt rovdyr", og som tiltager i styrke i løbet af bogen. 

Der er noget ildevarslende over godset, over stenskoven og over de mennesker, der bor der. Og det bliver sværere og sværere for Sophie at tage hjem til sit eget liv igen. Da hun gør det, tror hun, det er for at samle trådene og få tingene til at hænge sammen, men i stedet begynder alting at falde fra hinanden. 

En kvindelig, tysk Goethe-specialist Sophie Reinbek er i slutningen af 1990´erne i gang med at skrive en biografi om en kvinde, der døde i 1833: Rahel Varnhagen von Ense, en højt begavet kvinde, som i begyndelsen af 1800-tallet var en kendt personlighed i de jødiske saloner i Berlin, og som kendte Goethe.