Spejlmageren

Symbolladet og spændende roman fra renæssancens Venezia, hvor vi igennem en skuespillertrup, en videnskabsmand og en spejlmager mærker inkvisitionens skygge.

Vi er i renæssancens Italien, i Venezia, som det meste af tiden er indhyllet i tåger – på flere planer! Inkvisitionen kaster lange skygger over kunsten og videnskaben, og vi føres ind i et tusmørke af gådefulde hændelser.

Skuespillertruppen ”Confidente”, med skuespillerne Maria, Fabrizio og teaterdirektøren Tomaso,
er en slags hovedpersoner, og de har synsvinklen i de fleste afsnit. Gennem deres tanker og handlinger får vi et indtryk af tiden og vilkårene for deres liv og arbejde, som er omgærdet med megen mystik. De mange problemstillinger antydes blot, så personerne fremstår aldrig helt som rigtige personer, men netop kun som symboler på egenskaber, lidenskaber.

Også glaspusteren/spejlmageren Bartolomero får ordet, og igennem hans kontakt med truppen får forfatteren anskueliggjort, hvordan både masken og spejlet kan vise ”en anden virkelighed”. Reflekterer spejlet virkeligheden, og er tilværelsen et skuespil?

På handlingsplanet har bogen en vis spænding, og de mange personers skæbne er uvis. Venezia forsøger at lukke omverdenen ude og holde sine ”glaskunster” for sig selv, en problematik,
som må siges at være aktuel og vedkommende.

Romanen vil meget og forstår at give en stemning af uforløst mystik, angst og hæmmede følelser fra sig - og også en vis historisk indsigt i perioden. Den er velskrevet, men de mange personer og skiftende synsvinkler gør bogen til et puslespil at læse. Fascinerende stof til eftertanke!

Tiderne Skifter, 2000. 213 sider