Stakkels mennesker af F. M. Dostojevskij

Dostojevskijs debutroman er en prægtig perle, der peger frem mod flere af forfatterskabets store værker.

'Stakkels mennesker' er en tragisk kærlighedshistorie, formet som en brevroman mellem den forarmede embedsmand Makar Devusjkin og den forældreløse syerske Varvara Dobrosjolova.

Dostojevskij skrev romanen i 1846 som 24-årig, og den var standardpensum i russisk i sovjettiden, da det er en af de første romaner, der virkelig skildrer underklassen og bebrejder samfundet behandlingen af de udsatte.

Makar bor i et hjørne af et køkken i en udlejningsejendom, men prøver at spare på alt for at kunne købe små kærlighedsgaver til Varvara. Deres forhold er stort set kun brevveksling, selv om de bor overfor hinanden, og Makar værger sig ved at besøge Varvara trods hendes mange invitationer.

Vi bliver gennem brevvekslingen vidne til de kummerlige forhold, der bydes en underordnet kontormand – en kopist – og pigen, der på en eller anden måde er kommet i ulykke, mens hun efter moderens død boede hos en fjern slægtning.

Manden, der skadede hende, opsøger hende igen og tilbyder ægteskab, og hun ser ingen anden udvej end at føje ham for at redde sin eksistens og sit helbred. Makar må lidende se til, men magter ikke at forhindre ægteskabet og dermed tabet af hele meningen med hans liv.

Det er en prægtig lille perle, der peger hen mod flere temaer, Dostojevskij tager op i sine senere store romaner. Den er nyoversat og har fået en mere præcis titel (den er tidligere udkommet som 'Fattige folk', 1884 og 'Arme mennesker', 1941) af Tine Roesen, der også har skrevet et meget læseværdigt efterskrift.