Hertel tager læseren med på en spændende tidsrejse gennem litteraturens verden fra oldtiden til i dag. En guldgrube af oplysninger, der giver ny inspiration til læsning.
Litteraturprofessor Hans Hertel skriver i sine fremragende essays om samfundets liv i litteraturen og litteraturens liv i samfundet. Essayene spænder fra klassikere før 1900 og op til helt nye udgivelser i 2020. Her er spændende historier om både kendte og ukendte forfattere og deres værker, hvad de har betydet for deres samtid og de spor, de har sat sig på eftertiden. Man kommer ud på en inspirerende tidsrejse krydret med muntre anekdoter, personlige oplevelser og tilfældige møder, der alle fortæller om litteraturens betydning.
Udvalget af artikler, der omhandler både dansk og udenlandsk litteratur, fag- og skønlitteratur samt forlagshistorie spænder fra oldtiden med Odysseus og Herodot til tiden efter 1900, hvor der er et særligt fokus på nazismen og tiden omkring besættelsen. I tiden efter 1945 er der også et alsidigt udvalg af repræsentative værker med Peter Frederik Jensens Det Danmark du kender som det nyeste værk fra 2020. Artiklerne har tidligere været offentliggjort i aviser og andre steder. Det er en stor berigelse, at forlaget har lagt vægt på en udførlig indholdsfortegnelse, noter og navneregister.
Hvem vidste, at Cervantes Don Quijote fra 1605 fornyede romanformen og senere blev et vartegn for den antifascistiske kulturkamp? Læst i dag minder den mere om en pilgrimsvandring. Kendetegnet ved en ægte klassiker er, at den indeholder så mange lag, at hver tid læser noget nyt. Hvem vidste, at Upton Sinclair Junglen (1906), som bl.a. handler om arbejdsvilkårene i kødindustriens Chicago var med til at ændre lovgivningen inden for branchen? Hvem vidste, at Blicher på baggrund af jysk fortælletradition gjorde provinsen synlig og bliver sammenlignet med de bedste forfattere fra de sydamerikanske stater? Eller som Paul V. Rubow citeres for at kalde ham: ”en Shakespeare i novellefaget”.
Hans Hertel er ikke bange for at kritisere udgivelsen af Herman Bangs ’Samlede noveller’, idet han mener, at mange af hans ungdomsværker burde være gået i glemmebogen. Hemingway får det glatte lag i nyudgivelsen af Der er ingen ende på Paris (2009), når han nedgør kendte navne som Fitzgerald, Gertrude Stein og Picasso.
Det gjorde et stort indtryk på mig at læse om amerikanske bogfolks initiativ under 2. Verdenskrig. For at styrke humøret og moralen hos de udsendte soldater trykte man i alt 1322 bind i et samlet oplag på 123 mill. eksemplarer. Det var et velredigeret udvalg af klassikere og tidens bedste amerikanske litteratur. Sådan!
Ellers er der en masse finurlige anekdoter om forfattere, forlagsfolk, bøgers rejse gennem tiderne, og som Hans Hertel veloplagt spinder fine ender over. Han sætter også fokus på censur og besættelsestidens illegale bogproduktion. Man er ikke i tvivl om hans samfundsengagement og vigtigheden af at formidle sin viden. Han mestrer til fulde essaygenren: fagligheden, det ræsonnerende perspektiv altid med et personligt islæt. Så fordyb jer i kitsch og klassikere, bøgers betydning og de mange forunderlige og ofte også ulykkelige forfatterskæbner.
Kommentarer