Splinten af Sebastian Fitzek

At kunne slette fortiden og begynde livet forfra lyder som en drøm. Marc tager imod tilbuddet, men fortryder og kan ikke undslippe.

Marc mister sin kone og sit ufødte barn ved en trafikulykke, som han selv er skyld i. Han har efterfølgende voldsomme traumer som følge heraf. Samtidig har han en splint i nakken som giver mange smerter. Hos lægen ser han en annonce om, hvordan han kan få hjælp til at glemme grimme ting ved at deltage i et psykologisk eksperiment. Og herfra begynder mareridtet for alvor at tage fart.

.Fitzek kører meget på det psykologiske. Han har virkelig godt fat i de aspekter, som er med til at skabe uhygge og spænding, da romanen også er fyldt med mystiske hændelser. Fx døde mennesker som måske ikke er døde alligevel. Hele tiden er Marc i tvivl om hvor grænsen går, fordi han også har samvittighedskvaler

Mens Marc deltager i det psykologisk eksperiment, lever han sit liv på grænsen mellem mareridt og virkelighed. Han er hele tiden i tvivl om sin eksistens og om det er den rigtige verden han lever i eller en parallelverden. Hans identitetskrise er meget indgående beskrevet, og man får stor indsigt i det mareridt han befinder sig i. Selvom han bruger en masse energi på at komme ud af dette, tager han ikke imod den hjælp han bliver tilbudt, da han ikke ved hvem han kan stole på.
De øvrige personer er i modsætning til Marc meget anonyme.

Også miljøet er godt beskrevet lige fra det fattige miljø Marc nu bor i, til det overklassemiljø han før befandt sig i. 

Romanen rummer nogle ret makabre voldsscener, som er meget malende beskrevet. Dem kunne jeg sagtens have undværet og fået en god oplevelse alligevel.

Splinten er Sebastian Fitzeks femte roman. Den er meget actionpræget og skifter samtidig hele tiden sted, og der er mange tankespring. Det medfører, at man indimellem har svært ved at se en sammenhæng i romanen.