Sort af Kamilla Hega Holst

Det ser ”Sort” ud. Sannes far ligger for døden. Sannes studie går trægt. Sanne skider på sundhed og skriver sure læserbreve. Sygdomsroman med doku-touch.

Sanne er læserbrevsskribent, studerende på slump, smælderfed og datter af en kræftsyg far. Hun er kærester med Jesper, som begærer hendes krops voluminiøse omfang. Og endelig er hun i besiddelse af et tøjlesløst temperament, som tilsyneladende har (for)fulgt hende lidt siden barndommen.

Sannes krop er, som ovenfor antydet, et kapitel for sig. Hun nærer tilsyneladende ingen intentioner om, at det skal være anderledes, og det er i sig selv forfriskende på en sær grotesk måde. Hun filmer sin krop og de ting, den kan grundet sin størrelse. Optagelserne lægger hun ud på nettet, og det er ad den vej, Jesper opdager hende. Ikke fordi Sanne søgte en kæreste – hun havde vist nærmest slået sig til tåls med, at dét aldrig ville komme til at ske – men simpelthen fordi, han tænder helt vildt på hende.

Holst lægger ikke fingrene imellem, når det kommer til at fremmane det frastødende og til tider direkte ulækre, men som noget meget fint og smukt står forholdet mellem Sanne og Jesper i kontrast til bræk og tis og væskende sår. Det er både rørende og troværdigt.

Da Sannes far ligger for døden, men nægter at flytte på hospice, flytter Sanne og Jesper ind hos den syge for at pleje ham. Tilbage i sin barndoms miljø mindes Sanne brudstykker fra sin barndom, og disse sekvenser får samtidig fortalt læseren noget om faren og moren, deres skilsmisse og Sanne selv som barn.

Desværre er det som om, romanen ikke helt evner at rumme både Sanne og hendes enorme krop plus faren og hans sygdomsforløb, forstået på den måde at jeg sidder tilbage med en uforløst trang til at vide mere og komme tættere på dem begge. Personligt kunne jeg godt have ønsket mig enten en længere bog eller mere koncentreret opmærksomhed om enten Sanne eller hendes far – de har nemlig begge gods nok i sig til, at man med fordel kunne have foldet dem ud. 

Holst har også gods i sig, hvilket hun demonstrerede med romandebuten 'En kærlighedshistorie' fra 2010. Og jeg læser afgjort også med næste gang.