En kærlighedshistorie af Kamilla Hega Holst

Hurtigt læst og stille kærlighedshistorie med mange pudsige iagttagelser, der giver historien liv og beskriver kulissen for selve historien.

Bogen starter med er ægtepar, der ligger i dobbeltsengen i deres pæneste tøj og venter. Hvad de venter på, og hvorfor de ligger der afsløres først i sidste kapitel.

Laura går hjemme med sin nyfødte dreng i en lejlighed på Nørrebro. Drengen skriger og vil ikke gribe fat om brystet. Hun magter ikke hans konstante krav om mad og omsorg. Hun magter ikke at rydde op i lejligheden, hvor alting flyder. Hun magter ikke sin mor, der taler om livet og kærligheden og drikker sig fuld i stedet for at agere babysitter. Hun må bære ungen ind i et andet værelse og skrue op for musikken for at få fred. Når hendes mand Jan er hjemme, lukker han døren ind til sit arbejdsværelse. Han er forfatter og har brug for arbejdsro.

Ovenpå bor en ældre mand. Lejlighederne er ens, og der er meget lydt. Laura følger hans slæbende skridt, ved hvornår han står op, og hvor længe han er i bad. Han stamper i gulvet og råber ind gennem brevsprækken, når musikken er for høj. Selv om hun forsøger at undgå ham, støder hun alligevel ind i ham indimellem.

Han taler med hende, siger hun har en skøn lille dreng, og efterhånden begynder Laura at opholde sig meget i hans lejlighed, og et skævt kærlighedsforhold udvikler sig. Laura forsøger at leve op til moderens motto ”Det er vigtigt at være et godt knald”, og det må man sige hun beviser indtil flere gange i bogen.

En lidt skæv og ind imellem rå kærlighedshistorie, fortalt med charme og ironi.

Flot romandebut af forfatter der tidligere har skrevet børnebøger og i 2003 fik Kulturministeriets Børnebogspris for bogen, ’Den sovende sangerinde’.