Snydeæg af Kathrine Assels

Stilsikker og lyrisk romandebut om ung kvinde med alvorlige sociale og psykiske problemer.

"Hun er ingenting. En tom skal. Et snydeæg. Sådan et, man udhulede som barn og vendte på hovedet, så ikke engang ens mor kunne se, at der ikke var noget indeni"

Således starter Kathrine Assels sin debutroman. Eller det vil sige således slutter Kathrine Assels sin debutroman. Hun har nemlig også vendt "ægget" på hovedet og begynder bogen med kapitel 10 og slutter ved kapitel 1. Men jeg føler mig nu ikke snydt, for der er faktisk noget indeni.

Omfangsmæssigt er der ikke meget – 111 sider, hvor teksten flere gange er så fragmentarisk, at man måske mere kan tale om kortprosa eller digte end om en roman.

Men indholdsmæssigt er der bestemt noget at komme efter, om end det ikke udpræget er nogen fornøjelse at læse bogen. Det skyldes dog udelukkende, at det er sådan en trist historie.

"Snydeæg" handler om en ung kvinde med alvorlige sociale og psykiske problemer. Hun er meget alene, skrøbelig, ensom og forhutlet. Virkeligheden skrider for hende, og mærkelige drømme og vrangforestillinger dominerer hendes liv fuldstændigt. Hun har ingen nære relationer, hverken til forældre, søskende eller veninder, hendes selvfølelse er meget lav, hun lider af spiseforstyrrelser, og det hele er næsten ulideligt at læse.

Alligevel synes jeg, det er en god bog. Hvorfor? For det første fordi den ikke er urealistisk. For det andet fordi den er godt skrevet, stilsikker og lyrisk. For det tredje fordi der er overensstemmelse imellem form og indhold. Så skidt med, at man som læser måske ikke helt kan finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. Det kan hovedpersonen jo heller ikke.

Forfatter Kathrine Assels er bachelor i Film- og medievidenskab og master i Børne- og ungdomskultur, og "Snydeæg" er hendes debutroman.

Lindhardt & Ringhof, 2008. 111 sider.