Miriam Toews har skrevet en rørende og til tider ganske morsom bog om sin maniodepressive far, Melvin Toews.
Det er noget af et eksperiment, canadiske Miriam Toews har kastet sig ud i: Hun har skrevet en beretning om sin fars liv, som hun tror, han selv ville have skrevet den. Forfatteren forsøger at lægge brikkerne i det puslespil, som var hans liv, for derigennem at prøve at forstå ham.
Da Melvin Toews er sytten år gammel, får han diagnosen maniodepressiv. Han får at vide, at han ikke vil være i stand til at leve et normalt liv og bliver frarådet at stifte familie. Alligevel bliver Melvin lærer, han gifter sig med sit livs kærlighed, den handlekraftige og livsglade Elvira, og bliver far til døtrene Marjorie og Miriam. Elvira ved, at han er maniodepressiv og skal være på medicin resten af livet, men alligevel vælger hun at gifte sig og få børn med ham. Melvin bliver en meget afholdt lærer, men hjemme er han tavs. 62 år gammel forlader Melvin det hospital, hvor han er indlagt, og begår selvmord.
Både Melvin og Elvira tilhører det mennonittiske trossamfund. Mennonitterne er et protestantisk anabaptistisk trossamfund, der blandt andet går ind for gendåb og nægter at udføre militærtjeneste. Melvins farfar udvandrede sammen med mange andre mennonitter fra Rusland i 1874, da den russiske zar indførte værnepligt. Troen spiller en stor rolle for både Elvira og Melvin, men de lærer at gradbøje reglerne, så de passer ind i dagligdagen.
Beretningen om farens slægt springer frem og tilbage i tiden fra farfaren kom til Canada i 1874 til Melvin begår selvmord i 1998. Historierne om slægten er barske men til tider også ganske muntre, som fortællingen om farfaren, der bliver enkemand i en ung alder og lader sine børn leve af spejlæg, indtil han indgår et nyt ægteskab. Æg spiller i det hele taget en væsentlig rolle i fortællingen. Melvins farfar fodrer sine børn med æg, faren får en æggefarm, og Melvin kører rundt med æg hele sin ungdom. Pudsigt er det derfor, da en sygeplejerske under hans sidste indlæggelse siger: ”Jeg håber, De kan lide æg?”.
Undervejs i læsningen af Små udsving glemte jeg faktisk, at der ikke er tale om en selvbiografi. Jeg læste bogen, som var det Melvin selv, der havde skrevet sin historie. Kunne Miriam Toews have skrevet bogen på en anden måde? Det kunne hun helt sikkert, men jeg synes, eksperimentet med at skrive som hun tror, faren ville have gjort, er spændende. Faren er hele vejen igennem skildret med stor kærlighed og bliver beskrevet som et varmt og tænksomt menneske. Kort før han vælger at afslutte sit liv, lader hun faren i tankerne spørge forfatteren C. S. Lewis: ”Hvad skal man gøre for ikke at føle sig alene, når man ikke mere kan læse?”.
Der er i øjeblikket stor fokus på psykisk sårbarhed, og blandt andre DR har sat fokus på problemet i flere programmer. Jeg synes, Små udsving kan læses som et bidrag til debatten, og bogen har et budskab til alle om at se det normale i det gale. De smukke omslag rammer bogens stemning fint.
Kommentarer