Schulmans vemodige og rørende selvbiografiske fortælling om tabet af sin elskede far og om at se alt, hvad faren rummede.
Den svenske forfatter Alex Schulman mistede sin far som 27-årig og må fem år senere prøve at finde sig til rette med sine ubearbejdede følelser, der har været gemt langt væk. Det bringer ham ud på en personlig erindringsrejse. Til trods for, at det er Schulmans debutroman, som oprindeligt udkom på svensk i 2009, er den stadig ganske ”schulmansk” og viser, at Schuman allerede dengang fandt sin stemme og interesse for det selvbiografiske stof i undersøgelsen af barndom og familierelationer.
Der er sikkert mere end en læser, der ligesom mig har bidt mærke i, hvor lidt Alex’ far fyldte i hans anden selvbiografiske roman Glem mig, som kredsede om forholdet til Alex’ alkoholiserede mor. Når man er bekendt med rækkefølgen i udgivelsen af Schulmans forfatterskab på dansk, giver det bedre mening.
Allan Schulman, en stor tv-producer ved svensk tv, var det kit, der trods karriere holdt sammen på familien bestående af Alex, to brødre og moren. Faren var langt ældre end Alex’ mor og gammel sammenlignet med jævnaldrendes fædre. Da Alex fem år efter farens død tager til familiens sommerhytte fuld af barndomsminder i Värmland og ikke kan overskride tærsklen til farens soveværelse, må han konfrontere sig med minderne og følelserne for en både kærlig, følsom, opfarende og svagelig far.
”Jeg vil ikke huske min far på den måde, som en plaget olding. Jeg vil huske ham som en stærk og stor mand, der knugede en så hårdt ind til sig, at det gjorde ondt. Personen på billedet er ikke min far, det er en gammel mand, der havde brug for hjælp til at trimme sit skæg. Og som ikke selv havde valgt det tøj, han havde på”.
Alex begynder hos psykolog en gang om ugen og går på opdagelse i farens arkivskabe med optegnelser af alt lige fra ubetydelige vejroptegnelser til personlige breve, avisudklip fra farens karriere og det årlige scorekort for Coca Cola Cup, som blev afviklet ved hytten hver sommer mellem far og sønner. Det var for faren bydende nødvendigt, at konkurrencen blev afholdt, og begivenheden blev med tiden en spejling af farens støt svigtende helbred.
”I det her arkiv er der så meget, som jeg troede, jeg havde glemt, men som bare behøvede en lille påmindelse. En lap papir eller en sidebemærkning med min fars karakteristiske, rodede håndskrift, slynger mig med fuld kraft tilbage til andre tider og andre sammenhænge. Jeg kan stadig ikke afgøre, om det er skadeligt eller godt for mig at sidde her og blive konfronteret med minder, som jeg har brugt de sidste fem år på at fortrænge. Men nu gør jeg det. Jeg har siddet her i mange timer, og der er endnu ikke dukket noget op, som ville få mig til at indstille min søgen. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg er så bange for at være her, hvorfor min puls slår så hurtigt”.
Det er tydeligt, at der er noget på spil for Alex, mens det udebliver lidt for læseren. Har man læst andre af Schulmans romaner, ved man, at han er en ferm plotsmed, der forstår at smide små kroge ud til læseren og forvandle det selvbiografiske stof til foruroligende læsning. Det skal man ikke forvente med denne roman, som i sin egen ret er en lavmælt, smuk og rørende fortælling om faren. 'Skynd dig at elske' viser ligesom resten af forfatterskabet et blik for de små og vigtige detaljer i relationen mellem mennesker.
Kommentarer