Siegfried Lenz: Oprøret

Siegfried Lenz er en skjult fortæller i hans bog Oprøret, men beskrivelserne ledsages hyppigt med et »nok«. Intet er altså helt sikkert.

Oprøret er en dejlig stille historie med kun lidt direkte tale, men side efter side med indfølende og præcise beskrivelser af atmosfære og sted.

Sammen med Günter Grass er Siegfried Lenz den tyske forfatter, der har ramt de danske læsere bedst. Det skyldes ikke kun Tysktimen om pligthysteri, skyldfølelse og efterkrigstidens værdikrise, men også hans humoristiske fortællinger fra Als i Historier fra Bollerup.

Oprøret foregår ved Slien i landsbyen Barglund, som man skal lede længe efter på landkortet. Byen findes ikke.

To brødre mødes igen efter ikke at have set hinanden i årevis. Den ene har været prøvesmager hos fornemme teimportører i Hamborg. Men sanserne er ikke, hvad de har været, og han er nødt til at sige op.

Broderen driver dambrug ved Slien, men kæmper en ulige kamp mod både naboer og en skarveflok, der har fået smag for hans fisk. Det går den forkerte vej.

I begyndelsen er der fjendtlighed mellem de to brødre, men i valget mellem passivitet og modværge kommer de langsomt tættere på hinanden. Te-smageren trækker sig ikke blot tilbage  fra sin stilling, men også fra sin kone og søger tilflugt hos familien ude på landet i Sydslesvig.

En overgang ser det ganske vist ud, som om han har fået smagssansen igen - hans kone presser på  for, at han skal genoptage sin tesmager-virksomhed i et konkurrerende te-firma. Men hans ophold hos familien - og hans platoniske far-datter-forhold til en ung pige, receptionist i hans gamle firma - fremkalder en slags forvandling eller afklaring hos ham, parallel med den hos broderen. Et brud sådan i al stilfærdighed og ufuldkommenhed med den autoritære holdning, der har behersket hans liv. Og måske også Tysklands.

Oprøret er en bog om to stille eksistenser, der rystes sammmen af ydre dramaer og kæmper mod en fælles fjende, nemlig skarven.

Siegfried Lenz skriver i en tæt stil: »Under deres rovfuglereder visner græsset« og »Hvor der er liv er der snyltere«. Blot to eksempler.

Oprøret er mættet af sætninger af den slags, som man smager på og tænker videre over. Og  Siegfried Lenz har en eminent evne til at forhale oplysninger, så man læser dette hverdagsdrama som en familiekrimi med tragisk bund.

Siegfried Lenz: Oprøret, 192 sider (Gyldendal).