Anmeldelse
Regn af Ulla-Lena Lundberg
- Log ind for at skrive kommentarer
"Regn" består af to fortællinger fra Afrika, fortalt i jeg-form af henholdsvis drengen Brodd og den svenske vandingeniør Bengt.
Brodd tilhører en fortidig stamme af buskmænd. Disse jægeres liv styres af naturens omskiftelser i form af regntid, tørke og de svingende mængder af føde. Ritualer som regnmageri og hulemaleri er særdeles vigtige elementer i stammens tilværelse, og da Brodd viser sig at have særlige evner i den retning, bliver han lært op af stammens medicinmand Sværmende Bi. Brodd lærer at hidkalde regndyr i stammedansens trance, og han erfarer, hvordan der skal en særlig kraft til for at fæstne billeder på klippevæggene.
Bengt er i Afrika som bistandsarbejder, og hans projekt er en pumpestation, der kan forsyne et større område med rent vand. Ved indvielsen af pumpestationen forudsiger et indfødt åndemedie, at området vil rammes af tørke, og efter tre års mangel på regn har pumpestationen da heller ikke mere vand at pumpe op.
Gennem bekendtskabet med en engelsk museumsdame fatter Bengt interesse for egnens klippehuler, der er smykket med nogle unikke hulemalerier. I en bestemt hule har de indfødte afholdt regnceremonier i århundreder, helt op i nutiden, men hulen lukkes af myndighederne, angiveligt for at beskytte malerierne.
Da tørken hårdnakket fortsætter, begynder Bengt at tro, at der faktisk kan være en sammenhæng mellem tørken og åndernes vrede over den siddende regering og over, at det ikke længere er muligt at påkalde regnen i hulen.
Brodds fortælling er en fascinerende og fin skildring af et naturfolk.
I bogens anden del får man en klar fornemmelse af, at fortidens tro på ånder og magiske ceremonier ligger lige under den civiliserede overflade hos nutidens afrikanere, og sammenvævningen af bogens to fortællinger fungerer godt.
Tonen i de to fortællinger er meget forskellig - første del er nærmest lyrisk, anden del snarere humoristisk.
En meget læseværdig bog, især Brodds fortælling om buskmændenes liv i pagt med natur og ånder er fortrinlig.
- Log ind for at skrive kommentarer
"Regn" består af to fortællinger fra Afrika, fortalt i jeg-form af henholdsvis drengen Brodd og den svenske vandingeniør Bengt.
Brodd tilhører en fortidig stamme af buskmænd. Disse jægeres liv styres af naturens omskiftelser i form af regntid, tørke og de svingende mængder af føde. Ritualer som regnmageri og hulemaleri er særdeles vigtige elementer i stammens tilværelse, og da Brodd viser sig at have særlige evner i den retning, bliver han lært op af stammens medicinmand Sværmende Bi. Brodd lærer at hidkalde regndyr i stammedansens trance, og han erfarer, hvordan der skal en særlig kraft til for at fæstne billeder på klippevæggene.
Bengt er i Afrika som bistandsarbejder, og hans projekt er en pumpestation, der kan forsyne et større område med rent vand. Ved indvielsen af pumpestationen forudsiger et indfødt åndemedie, at området vil rammes af tørke, og efter tre års mangel på regn har pumpestationen da heller ikke mere vand at pumpe op.
Gennem bekendtskabet med en engelsk museumsdame fatter Bengt interesse for egnens klippehuler, der er smykket med nogle unikke hulemalerier. I en bestemt hule har de indfødte afholdt regnceremonier i århundreder, helt op i nutiden, men hulen lukkes af myndighederne, angiveligt for at beskytte malerierne.
Da tørken hårdnakket fortsætter, begynder Bengt at tro, at der faktisk kan være en sammenhæng mellem tørken og åndernes vrede over den siddende regering og over, at det ikke længere er muligt at påkalde regnen i hulen.
Brodds fortælling er en fascinerende og fin skildring af et naturfolk.
I bogens anden del får man en klar fornemmelse af, at fortidens tro på ånder og magiske ceremonier ligger lige under den civiliserede overflade hos nutidens afrikanere, og sammenvævningen af bogens to fortællinger fungerer godt.
Tonen i de to fortællinger er meget forskellig - første del er nærmest lyrisk, anden del snarere humoristisk.
En meget læseværdig bog, især Brodds fortælling om buskmændenes liv i pagt med natur og ånder er fortrinlig.
Kommentarer