Anna Juul har skrevet en satirisk roman om en klimalockdown og et parforhold, der skuffer over tid. Det gør romanen desværre også.
Anna Juul kender mange nok fra Den Korte Radioavis på en desværre hedengangen radiokanal. Hendes første bog var den satiriske digtroman Jeg bruger min krop som et møbel, som hun skrev under pseudonymet Veronika Katinka. Nu har hun skrevet en post-corona roman i sit eget navn om Anja og Anders, der bor i en duplexlejlighed på Østerbro, da Danmark kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-udslippet.
Hvordan skal det gå med parforholdet i isolation over lang tid uden hverken internet, kød, affærer eller alkohol? Det finder du ud af, hvis du læser romanen, og du vil måske også grine dig igennem flere kapitler og genkende mangt og meget, men det er desværre en lidt tyndbenet parforholdssatire/tragedie, der bindes sammen af duplexlejlighedens to vandrende pinde, Penge & Bacon.
Anja elsker Anders, der er en stabil IT-medarbejder, der arbejder meget, særligt onsdag aften. Hun har stille og roligt overtaget hans liv, hans dyrere vaner og hans vennekreds, da hun ikke selv havde nogle venner. De er sådan nogle som konsekvent omtaler sig selv som ”Vi”. Men de keder sig, samtalerne er forstummet, sexlivet sat i skema - og bedre bliver det ikke, da Danmark lukker ned.
Anja er lidt tyk og ensom, om dagen syr hun kostumer til DR Pigekoret, om natten kan hun ikke sove, hun spekulerer blandt andet på den omfattende klima lockdown, men mest på sit parforhold:
”Nå, men mit navn er Anja, jeg er gift med Ham, der hedder Anders, som jeg elsker over alt på jorden. Jeg elsker Anders af mange årsager, men jeg elsker ham primært på grund af tryghed, og fordi han åbner min verden, fx havde jeg aldrig smagt østers, før jeg mødte ham”.
Fortællingen har nogle meget veloplagte og virkelighedsnære beskrivelser af statsministerens lockdown, af politisk korrekthed og af parforholdets trummerum og mangler, men det kan ikke bære romanen, selv om idéen er meget god. Denne læser kedede sig i hvert fald bravt under store dele af læsningen, men det er der måske også en pointe i. Anja og Anders' søvndyssende parforhold udvikler sig langsomt til en surrealistisk krimi, som historien skrider frem, og Anders hemmelige elsker introduceres. Pointen er jo nok, at man kan være ensom, selv om man er to, at man ikke kan finde alt i sin partner, og at kedsomhed er et grundvilkår i den moderne tilværelse.
Intentionen om at skrive en underholdende roman om kedsomhed lykkes aldrig helt, og romanen bliver mere og mere gakket i takt med, at parforholdets vandrende pinde begynder at tale. De er meget sjove, pindene Penge & Bacon, midt i en klimalockdown og statsuddelte måltidskasser fra Aarstiderne, men helt sjovt bliver det sjældent trods det fine fokus på alt det moderne menneskelivs udfordringer og bullshit.
Hvis du godt kan lide satiriske bøger om den hjemlige andedam, skal du hellere læse Kristina Nya Glaffey - og med fare for at blive kaldt en bonderøv eller, endnu værre, en boomer, vil jeg også anbefale Bent Vinn Hansens romaner, som udspiller sig langt fra stenbroen.
Kommentarer