Modstandskamp

Politiske intriger, attentater og anklager om forræderi. IDB-agenterne Mezoke og Caleb må stå op imod både ydre og indre fjender i tredje del af science fiction-tegneserien.

Vi befinder os i det 23. århundrede. Rumstationen Orbital er både den konfødererede magts centrum og en åbning mod andre rumtider, og så er den base for Det Interplanetariske Diplomatbureau (IDB), der forsøger at opretholde freden mellem de næsten 800 forskellige verdener.

Spændingerne mellem jorden og konføderationen har dog nået nyet højder, efter en stor forsoningsceremoni mellem jordboere og sandjarrer endte i en katastrofe i bind 2 Nomader. Jagten på en syndebuk har bragt agenterne Caleb og Mezoke på anklagebænken for at være involveret i sagen, selvom Caleb stadig er i koma med svære skader.

Det lykkes for Mezoke at flygte med Caleb, men han er langt fra sig selv. Samtidig er Calebs værge, Hector Ulrich, blevet kidnappet af ukendte gerningsmænd, der anklager ham for at stå bag attentatet på den verdenskonference, hvor Calebs forældre, der var glødende forkæmpere for jordens integration i konføderationen, blev dræbt. Og oveni er der gang i de politiske intriger i konføderationens råd, hvor acherodernes rådmand Ekkhlid presser på for at få afsat første-rådmand Evona Toot under anklage for højforræderi.

Der er mange tråde at holde styr på her i ’Modstandskamp’, og da der også springes i tid og sted, kræver det lidt koncentration af læseren. Men jeg var opslugt af historien, som både er spændende og aktuel. For nok handler det om modsætninger mellem jordboere og udenjordiske racer, men angsten for det fremmede og racismens grimme ansigt er det samme som i vores nutid. Ligeledes er leden ved magtspillet og de politiske intriger, hvor de personlige vindinger overtrumfer befolkningens bedste. Sidst men ikke mindst giver ’Modstand’ også et blik ind i, hvordan jagten på retfærdighed kan udløse lige så store uretfærdigheder, hvis man lader målet hellige midlet.

Sylvain Runberg, der har skrevet historien, er også kendt fra ’Millennium’-trilogien baseret på Stieg Larssons krimier om journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander. Samt ’Hammerfall’-sagaen om kampen mellem vikingerne og frankerne.

Serge Pellé har ikke udgivet noget på dansk før Orbital-serien, men hans realistiske streg er fyldt med detaljer, som gør det spændende at gå på opdagelse i billedsiden. Farverne er overordnet holdt i afdæmpede brunlige og grålige toner, som understreger seriens rå atmosfære. Siderne er opdelt i faste billedrammer, men formen, størrelsen og antallet af rammer skifter, hvilket er med til at skabe suspense i fortællingen.

Da første bind i Runberg og Pellés serie ’Orbital’ udkom, blev den af mange betragtet som en moderne arvtager til P. Christins kæmpesucces om rumagenterne Linda og Valentin. Jeg var også selv begejstret, og serien bliver blot bedre og bedre.

’Orbital’-serien er dog ikke en ny ’Linda og Valentin’. Den er mere dyster, kompleks og alvorlig. Men den er bestemt ikke mindre god, og kan du lide science fiction, der sætter spot på aktuelle tendenser og problemstillinger og mikser det med underholdning og action, så led ikke længere.