Anmeldelse
Oberstinden af Rosa Liksom
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk, poetisk og fantastisk fortælling om en erotisk tiltrækningskraft, der er så stærk, at den sætter fornuften ud af spillet.
Bogen fortælles af oberstinden, der er født i mellemkrigstidens Finland. Hendes elskede far, der dør tidligt, opdrager hende i en heroisk, germansk ånd, mens hendes mor praktiser en meget hårdhændet opdragelse. Allerede som barn møder hun den 30 år ældre oberst, som hun beundrer grænseløst, men hun må igennem et kort, mislykket ægteskab, før de gifter sig. Obersten er et grusomt og manipulerende menneske, som styrer hele hendes tilværelse.
Når obersten er venlig, kalder hende for ”min lille digterpige”, men samtidig er han hende utro og gennembanker hende med jævne mellemrum. Han slår hende så voldsomt, at hun flere gange må på hospitalet, og så hun mister det barn, hun venter som 43-årig. Det sidste bebrejder hun ham, men alligevel vender hun hele tiden tilbage og vælger først sent at lade sig skille.
Rosa Liksoms roman er en fantastisk fortælling om en kvinde, der vokser op i en tid og et land præget af krig og indre splittelse, men det er også en fortælling om en kvindes erotiske besættelse af en mand. ’Oberstinden’ er skrevet i et meget flot og billedrigt sprog: ”Himlen stivnede, og i frostsolens svovlgule skær begyndte kanonerne at dundre. Deres gab spyttede drager mod himlens navle, mens geværerne klarede efterarbejdet i horisonten”. Er en svovlgul himmel mon et finsk fænomen? For jeg kom naturligvis til at tænke på ’Den svovlgule himmel’ af Kjell Westö. Sproget er til tider ganske frivolt, og de mange erotiske passager fortælles meget direkte, hvilket er lidt atypisk, når de lægges i munden på en gammel kvinde.
’Oberstinden’ er ikke bare historien om en kvindeskæbne, det er også historien om en turbulent periode i Finlands historie. Landet som efter sin frihed fra Rusland i 1917 måtte igennem først en borgerkrig mellem ”de røde” og ”de hvide” i 1918, så Vinterkrigen i 1939-1940 og endelig Fortsættelseskrigen 1941-1944. Finland kæmpede indtil 1944 på tysk side og havde adskillige fascistiske bevægelser, som senere blev forbudt, bl.a. Skyddskåren, hvor hun som barn var i lottekorpset, og hvor hun lærte, hvordan rigtige, patriotiske kvinder skal opføre sig. Finlands barske historie er også fortalt af andre forfattere, som Kim Leine i ’Afgrunden’ og Kjell Westö i ’Luftspejling 38’.
Da obertsinden er blevet skilt, møder hun en meget yngre mand, som hun forelsker sig i, og hun får udgivet flere bøger. Man undrer sig over, hvad der får en velbegavet og reflekterende kvinde til at blive hos et monster som obersten, men ud over, at hun er erotisk besat af ham, beundrer hun ham dog også som menneske, ligesom hun beundrede sin far. ”Min far gjorde mig til datter af det hvide Finland. Obersten gjorde mig til nazist. Jeg skammer mig ikke over nogen af delene” siger hun.
Rosa Liksom er pseudonym for Anni Ylävaara. Hun er født i Lapland i 1958 og er en mester i at blande det voldsomme og det blide både sprogligt og i handlingen, ligesom hun lader den unikke natur i Lapland indgå som en væsentlig del af sine bøger. Jeg er meget fascineret af finsk litteratur og glæder mig til at læse mere af Rosa Liksom.
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk, poetisk og fantastisk fortælling om en erotisk tiltrækningskraft, der er så stærk, at den sætter fornuften ud af spillet.
Bogen fortælles af oberstinden, der er født i mellemkrigstidens Finland. Hendes elskede far, der dør tidligt, opdrager hende i en heroisk, germansk ånd, mens hendes mor praktiser en meget hårdhændet opdragelse. Allerede som barn møder hun den 30 år ældre oberst, som hun beundrer grænseløst, men hun må igennem et kort, mislykket ægteskab, før de gifter sig. Obersten er et grusomt og manipulerende menneske, som styrer hele hendes tilværelse.
Når obersten er venlig, kalder hende for ”min lille digterpige”, men samtidig er han hende utro og gennembanker hende med jævne mellemrum. Han slår hende så voldsomt, at hun flere gange må på hospitalet, og så hun mister det barn, hun venter som 43-årig. Det sidste bebrejder hun ham, men alligevel vender hun hele tiden tilbage og vælger først sent at lade sig skille.
Rosa Liksoms roman er en fantastisk fortælling om en kvinde, der vokser op i en tid og et land præget af krig og indre splittelse, men det er også en fortælling om en kvindes erotiske besættelse af en mand. ’Oberstinden’ er skrevet i et meget flot og billedrigt sprog: ”Himlen stivnede, og i frostsolens svovlgule skær begyndte kanonerne at dundre. Deres gab spyttede drager mod himlens navle, mens geværerne klarede efterarbejdet i horisonten”. Er en svovlgul himmel mon et finsk fænomen? For jeg kom naturligvis til at tænke på ’Den svovlgule himmel’ af Kjell Westö. Sproget er til tider ganske frivolt, og de mange erotiske passager fortælles meget direkte, hvilket er lidt atypisk, når de lægges i munden på en gammel kvinde.
’Oberstinden’ er ikke bare historien om en kvindeskæbne, det er også historien om en turbulent periode i Finlands historie. Landet som efter sin frihed fra Rusland i 1917 måtte igennem først en borgerkrig mellem ”de røde” og ”de hvide” i 1918, så Vinterkrigen i 1939-1940 og endelig Fortsættelseskrigen 1941-1944. Finland kæmpede indtil 1944 på tysk side og havde adskillige fascistiske bevægelser, som senere blev forbudt, bl.a. Skyddskåren, hvor hun som barn var i lottekorpset, og hvor hun lærte, hvordan rigtige, patriotiske kvinder skal opføre sig. Finlands barske historie er også fortalt af andre forfattere, som Kim Leine i ’Afgrunden’ og Kjell Westö i ’Luftspejling 38’.
Da obertsinden er blevet skilt, møder hun en meget yngre mand, som hun forelsker sig i, og hun får udgivet flere bøger. Man undrer sig over, hvad der får en velbegavet og reflekterende kvinde til at blive hos et monster som obersten, men ud over, at hun er erotisk besat af ham, beundrer hun ham dog også som menneske, ligesom hun beundrede sin far. ”Min far gjorde mig til datter af det hvide Finland. Obersten gjorde mig til nazist. Jeg skammer mig ikke over nogen af delene” siger hun.
Rosa Liksom er pseudonym for Anni Ylävaara. Hun er født i Lapland i 1958 og er en mester i at blande det voldsomme og det blide både sprogligt og i handlingen, ligesom hun lader den unikke natur i Lapland indgå som en væsentlig del af sine bøger. Jeg er meget fascineret af finsk litteratur og glæder mig til at læse mere af Rosa Liksom.
Kommentarer