Episodisk, dramatisk og farverig slægtsroman med historien som storslået kulisse.
Rutherfurd er kendt for sine historiske murstensromaner, knyttet til en bestemt lokalitet, hvor han følger et begrænset antal fiktive familier, ofte med særlige fysiske kendetegn, gennem flere århundreder. Det gælder også ’Nyskoven’. Hvor ’Sarum’ går tilbage til de allerældste tider, tager ’Nyskoven’ udgangspunkt i normannerkongen Rufus’s mystiske død i skoven og fører historien 900 år frem til vor tid. Jeg synes, Rutherfurd er bedst, når han er på hjemmebane som her, hvor han har rødder. Man skal ikke forvente dybsindige psykologiske personbeskrivelser, men de udfoldes tilstrækkeligt til at fastholde læseren. Der er god underholdning med kongemord, kærlighedsdramaer, slægtsfejder og meget mere, og den historiske baggrund, der inddrager både politiske, sociale, økonomiske og økologiske aspekter, fungerer fint. Allerbedst er Rutherfurd i sin fine, stemningsfyldte beskrivelse af den mytiske skov med dens rige dyre- og planteliv.
Skovfolket fremstår som et særligt folkefærd, hårdføre, pragmatiske, stædige og ukuelige. Når myndighederne truer deres eksistens, tager de, høj som lav, sagen i egen hånd, enten ved selvtægt eller med legale midler. De har deres indbyrdes stridigheder, men kan stort set enes om at snyde myndighederne, der ikke kan kontrollere det store område. Smugleri var f.eks. en yndet og accepteret beskæftigelse, som sikrede skovfolket adgang til luksusvarer som te og cognac.
De gamle slægter består helt op til vor tid. Den nutidige journalist, hvis job fører hende til Nyskoven, viser sig selvfølgelig at tilhøre en af de gamle slægter. Den enkelte familie fortsætter stort set traditionerne gennem århundrederne, men der er dog mønsterbrydere, børn der falder anderledes ud. Der er naturligvis også de sorte får. Det hænder, at familien slår hånden af et barn, der ikke lever op til forventningerne.
Nyskoven rummer sine egne hemmeligheder, som de tre ældgamle egetræer, der på mystisk vis springer ud midt om vinteren. Historiens gang går ikke helt sporløst hen over skoven, selv om forandringerne i de første århundreder er små. Der anlægges veje, en jernbanelinje føres igennem, og en fabrik kommer til og forgifter vandløbene. Under dronning Victoria var skoven i fare for at miste sin unikke egenart, men det mobiliserede skovfolket til modstand. I dag trues området af den omsiggribende turisme, men den største trussel er det massive behov for boliger.
Rutherfurd er en god fortæller, og hans fine beskrivelse af Nyskoven i kombination med hans underholdende slægtsbeskrivelser, alt sammen sat ind i en interessant historisk ramme, vil ikke skuffe hans trofaste læsere.
Kommentarer