Dublin

I en vellykket og underholdende blanding af facts og fiction fortæller denne omfangsrige, episke roman Dublin og Irlands historie gennem flere hundrede år.

Rutherfurd har for længst slået sit navn fast som en succesrig forfatter af historiske romaner. Han har helt styr på den historiske kontekst, og han er en glimrende fortæller. Han mestrer til fulde kunsten at levendegøre historien ved at knytte den til en række slægter, som man følger gennem århundrederne. Rutherfurd er englænder men har boet i Dublin i en årrække, og man fornemmer hans kærlighed til landet og dets smukke natur. Jeg fristes til at sige, at han også har fundet ind til den særlige irske folkesjæl.

Med fokus på Dublins tilblivelseshistorie inddrages hele Irlands historie fra den hedenske tid og frem til midten af det 16. århundrede. Bogen indledes med en tragisk kærlighedshistorie med den unge, smukke prins Conall og den yndige Deirdre, datter af den fattige høvding, der bevogter det vadested, som senere bliver til Dublin. De gamle kelteres tro og livssyn fremstilles meget overbevisende, og det føles naturligt, at nogle af druiderne uden de store problemer lader sig omvende, da Sankt Patrick lidt senere begynder at kristne Irland. Man nærer fortsat stor ærefrygt for den hedenske digtning, og den specielle irske kristendom i perioden adskiller sig fra den romersk-katolske ved sin troskab mod gamle irske sædvaner, der bl.a. tillader præster at gifte sig.

Irland fremstilles som et hierarkisk samfund. Et klansamfund præget af interne magtkampe. Det er ikke noget lukket land, men et samfund, der til en vis grad formår at inkludere andre nationaliteter, og blandede ægteskaber forekommer.  Englænderne og vikingernes bosættelser giver dog anledning til lejlighedsvise skærmydsler. De indfødte irere fremstår dog meget pragmatiske. Da vikingerne grundlægger Dublin og åbner for en omfattende international handel, kan irerne se en fordel i også at få en bid af kagen.

Mht. englænderne udviklede irerne en evne til at omgå deres love og regler og fortsætte som altid, og de engelske konger havde ingen interesse i at blande sig mere end højst nødvendigt. Det ændrede sig radikalt, da Henrik d. 8. i midten af 1500-tallet foranstaltede en sand vanhelligelse af den irske katolske kirke. Vi får det hele med i denne episke fortælling.

1100 års historie og et væld af personer er ingen hindring for læseren. Den komplicerede irske historie glider let ned, fordi den forbindes med et menneskeligt aspekt. Bogen er rig på drama. Krig og fred, lidenskab og kærlighed sætter krydderi på romanen. I tilgift får man også et indblik i, hvordan livet levedes i de forskellige århundreder blandt høj og lav.

Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.