Anmeldelse
Ny feministisk litteratur (introduktion til tema)
Som ved ebbe og flods genkommende skift bevæger feminismen sig tilsvarende som en organisme, der i flydende rytmer bølger og forgrener sig i flerstemmige retninger og betydninger.
Feminismens fjerde bølge, som vi ser i disse år, har også spredt sig i de litterære vande, både i Danmark og internationalt. Forfatteren Olga Ravn skrev i sommer et opslag på facebook for at gøre opmærksom på den nye feministiske tendens i litteraturen, hvor hun skriver: ”Vi ser altså digte, romaner, essays, oversættelser på tværs af forlag, generationer og sprog udkomme til begejstrede anmeldelser lige nu og vi ser internationale besøg af store forfattere og tænkere, der beskæftiger sig med feminisme.”
På mange måder står vores tids feminisme på skuldrene af 90’ernes tredje bølge med queerteori og kønnet som en social konstruktion.
Fjerdebølgefeminismen er dog på flere måder mere kompleks. Den er i høj grad digitalt dreven og både MeToo-bevægelsen og hashtag-aktivismen har måske gjort bevægelsen mere global end nogensinde.
Derfor kredser spørgsmålet om ligestilling heller ikke længere kun omkring køn, men også om social klasse, etnicitet og identitet. Noget Olga Ravn også noterer sig: ”Jeg lægger også mærke til at mange af disse værker lader til at interessere sig for feministisk magtkritik, der ser på andre magtforhold end dem vi kender fra den oldschool feminisme (KØN) men også skriver om klasse, queer, kunst, racisme og alt muligt andet!”
I Lotte Thranes artikel Litteraturen netop nu: Fjerdebølgefeminisme kan du læse mere om den nyfeministiske tendens, som hun karakteriserer som pluralistisk og både mere vred og humoristisk end tidligere.
I Vores mini-interview med tidligere direktør for Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, kredser hun om de samme karakteristika som Olga Ravn og Lotte Thrane: "Den feministiske litteratur i dag tager 70’ernes kvindelitteratur til et nyt niveau, og kaster sig litterært over alle typer tabuer, der ikke bare går på kroppen, men også på hudfarve, seksualitet, identitet."
Når man dykker ned i den fjerde bølge, kommer nye og hidtil usete perspektiver til syne, et polyfonisk kor af feminismer.

Kommentarer