Mithos af Kristian Leth

Eftertænksom og forunderlig fantasy for voksne. Kristian Leths gør brug af genrens sædvanlige elementer, men vil meget mere end at underholde. 

Kristian Leth er, udover at være søn af den nok så kendte Jørgen Leth, nok mest kendt som rockmusiker og forsanger i bandet ”The William Blakes”, men derudover har han medvirket i en række danske film og arbejdet som radio- og tv-vært. Hans forfatterskab har hidtil mest omfattet digtsamlinger, men nu er tiden kommet til at springe ud som fuldbefaren fantasy forfatter med meget på hjerte. Stemningen og stilen i romanen minder på sin vis meget om Ursula Le Guins ’Troldmanden fra Jordhavet’, hvilket også er sigende for kvaliteten, og tilmed har Leth et meget klart budskab om, at en velfungerende verden ikke kan klare sig uden følelser, spiritualitet og magi.

Historien foregår i landet Mella, der styres af en kejser fra hovedstaden Mantua. Samfundet er præget af ro og orden og en tro på fornuft og videnskab, og al overtro og vildskab findes kun i den såkaldte Skoven. Dengen Taom er søn af kejserens berømte opdagelsesrejsende og videnskabsmand, Tom Endarlen, og ligesom sin far drømmer han om at tage på spændende rejser og kortlægge videnskabelige opdagelser. Taom har imidlertid lige fra han var helt lille haft uforudsigelige syner og onde drømme, og han ved, at landet Mella er ved at bukke under. Hans far vil ikke tro på ham, og Taom og hans ven Aena beslutter nu at opsøge det mystiske Broderskab, der bor i Skoven, for at få hjælp og indsigt i deres visdom. Rejsen bliver både lang og farlig, og til sidst ved Taom knap nok, hvem der er god, og hvem der er ond. Undervejs bliver de to ovenikøbet skilt fra hinanden, og i Mella er der i mellemtiden udbrudt en dødelig virus. Både Aena og Taom søger nu uafhængig af hinanden mod hovedstaden.

Det er på mange måder en rigtig fin og herligt anderledes fantasy historie, Kristin Leth har leveret. Budskabet om, at der i et samfund skal være plads til både fornuft og følelse, videnskab og magi for at det hele kan fungere optimalt, er både tankevækkende og meget tiltalende. Romanen er i det hele taget meget stemningsfuld, og selvom der jo i bund og grund er tale om kampen mellem det gode og det onde, fortælles historien uden genrens typiske fokus på elementær spænding, drabelige kampe, mystiske væsner og alt sådan noget. Dette vil givetvis skuffe især det yngre publikum, men målgruppen er den voksne læser, og selv almindelge romanlæsere vil synes, at historien er rigtig fin og flot - næsten som et helt folkeeventyr.