Et sammensurium af Strunges digte, hvor læseren tages med tilbage til 1970’erne og 80’ernes desperation og sene nattetimer.
I 2018 ville digteren Michael Strunge være fyldt 60 år. I den anledning udgav Gyldendal ’Min krop er tung af drøm’ - et udvalg af Michael Strunges poesi ved Caspar Eric. Strunges poesi er spændt ud mellem drømme, forventninger og hverdagens evindelige trummerum. Udvalget tegner et billede af en digter, der skrev fra sin egen desperation og eksperimenterede med lyrikkens længde og form.
Ét af de motiver, Strunge benyttede sig af, er kroppen. Kroppen forandrer sig hele tiden og er et ustyrligt element i tilværelsen, hvor jeg’et forsøger at finde sig til rette i den store krop, samfundet, og den lille krop, sig selv. Strunges sansninger indkapsler og sætter ord på bl.a. rastløsheden: ”Om natten hviler kroppene / udfyldte af drøm og smerte, / sitrende af nye cellers udvikling.”
Forholdet til kroppen og tilværelsen er ikke uproblematisk, og emnet selvmord fylder også i samlingen. En smuk og dyster italesættelse af livets dilemma skrev Strunge i digtet ’Aldrig’, der lyder således: ”Nej, jeg vil ikke dø. / Jeg vil bare være ufødt.” Digtet illustrerer, hvor kort og kontant god lyrik kan skrives. Generelt er Strunges lyrik stærkest, når den er kortfattet, fordi den til tider anstrengte patos får en pause, når han skrev kortest.
Strunge kæmpede mod samfundet og sig selv gennem sin digtning; en kamp mod og med apatien, hverdagen og rastløshedens buldrende tog. Der er både lethed og melankoli i hans digtning – på én gang lykkelig manisk og hamrende depressiv. Ét af de steder, Strunge lindredes var i kærligheden som fx i digtet ’Popsang’: ”Jeg ville gerne være et foto / af en højtidelig og simpel popsang / i din bankende brystlomme / mellem bolsjer og smøger”.
Bag udvalget står Caspar Eric, der senest har udgivet Alt hvad du ejer. Hans samling Avatar fra 2017 kredser om selvmordet og må have indvirket i udvalget, da det er en tråd gennem ’Min krop er tung af drøm’. Det er påfaldende, at Eric har fundet det nødvendigt at indlede udvalget med ét af sine egne digte og til sidst i udvalget komme med nogle tanker, der virker personlige. Det skal dog siges, at der også er nogle fine betragtninger blandt hans tanker, men en strammere redaktionel linje i efterordet havde gavnet – det virker simpelthen for henkastet. ’Min krop er tung af drøm’ er klart bedst, når Strunge har ordet.
’Min krop er tung af drøm’ er et fint udvalg, som kan være en indgang til Michael Strunges forfatterskab. Digtene er både til unge og mere erfarne læsere, der interesserer sig for kroppen, samfundet og den kamp, det kan være, at holde sig i live. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at jeg har lyst til at genlæse Samlede Strunge, der udkom på Borgen i 1999 – og det er vel ikke den værste følelse af have efter endt læsning. Følelsen af at ville have mere.
Kommentarer