Med kniven i hjertet af P. D. James

En kvinde myrdes brutalt i kælderen til en psykiatrisk klinik, og kriminalkommissær Adam Dalgliesh må atter vise sit værd. Stilfærdig og stemningsfuld krimi og tidsbillede fra en London forstad.

Steens Psykiatriske Klinik danner rammerne om et brutalt mord i denne typiske, engelske whodunnit-krimi. Som altid hos P. D. James spiller opklaringen af mordet en større rolle end selve mordet. Derfor ser man sjældent stærkt udpenslede mordscener, hvor blodet tapløber fra ofret. Jeg vil varmt anbefale at læse denne genudgivelse, da den også virker som en form for tidsbillede fra en lille forstad til London.

I krimien findes klinikkens inspektør, Miss Bolam, dræbt i klinikkens kælderarkiv - hun er blevet stukket gennem hjertet af en mejsel. Kriminalkommissær Adam Dalgliesh og hans assistent Martin tilkaldes, og nu kan det hårde arbejde med at finde morderen begynde. Miss Bolam var ikke populær hos alle, hun var meget striks og passede godt på pengene. Men er der nogen, der har et bedre motiv end andre? Det er en vanskelig sag at opklare ikke mindst fordi, de ansattes alibier for mordtidspunktet ikke er helt entydige. Hvem har haft mulighed for at liste sig ned i kælderen på en ellers travl aften for at slå Miss Bolam ihjel?

I denne krimi beskrives alt helt stilfærdigt på en nærmest underspillet måde, og læserens fantasi spiller generelt en stor rolle i P. D. James bøger. Omgivelserne beskrives så rammende, at man kan se det hele for sig – men den myrdede beskrives så let, at man selv må forestille sig det meste. Tempoet er lavt, men stemningen er i top. Bogen er fuldt ud på højde med forfatterens øvrige bøger om Dalgliesh, dog kan det godt mærkes, at denne udkom i 1963. Den er en smule mere gammeldags end de senere bøger i serien.  Bogens eneste minus – især i forhold til de to andre genudgivelser – er, at den er skrevet på en sådan måde, at det ene afsnit går over i det næste uden en lille markering af, hvornår man skifter synsvinkel. Men det er ikke noget, der bør skræmme læsere væk. Krimien er stadig underholdende, og den er skruet sammen, så man ikke gætter morderen lige med det samme. Har man tid, vil jeg anbefale at læse hele serien i den oprindelige rækkefølge; men er tiden ikke til det, kan bøgerne sagtens læses uafhængigt af hinanden.