Anmeldelse
Mælk og sukker, red. af Kristina Stoltz, Asef Soltanzadeh og Mille Rode
- Log ind for at skrive kommentarer
Dansk PEN har udgivet en interessant antologi med 16 stærke afghanske og danske kvindelige forfatterstemmer, der hver især har meget på hjertet.
Antologien består af 16 noveller og uddrag af romaner fra otte afghanske- og otte danske kvindelige forfattere. I næsten alle antologiens tekster er det overordnede omdrejningspunkt kvindeliv og familieliv. Vi hører om kvinder, der undertrykkes og bøjer sig og bekymrer sig, men også om handlekraftige stærke kvinder, og kvinder fyldt med heftige følelser. Forfatterne leverer skarpe portrætter, der gør indtryk.
Der er dog et udpluk af teksterne, der står særligt klart i hukommelsen efter endt læsning: ’Id-kortet’ af Spozhmay Zaryab er en rystende fortælling om en handlekraftig mor fyldt med mod, der drager fra sin landsby til Kabul for at skaffe sin indespærrede søn et id, så han kan færdes i landsbyen uden at blive taget af soldaterne. Zaryab har en elegant måde at sammensætte ord og metaforer på, der gør personerne og miljøet i fortællingen levende og fængslende.
’Sømmene som intet hænger på’ af Masuma Hossaini og ’De sorte vægge’ af Parween Pazhwak kredser begge om kvinder, der er optaget af fysiske rum, og den betydning de kan have for menneskers liv og følelser. I Hosseinis novelle er rummene med til at binde kvinden i fortællingen til et liv, hun ikke vil leve, og i Pazhwaks novelle maler den kvindelige hovedperson hospitalsrum med et håb om at give livsmod til de indlagte børn. Begge noveller er velskrevne portrætter af kvinder, der kæmper indre og ydre kampe.
Blandt de danske bidrag skal ’Fiskehandlerens kone’ af Mathilde Walter Clark, ’Et fartøj på vej ingen steder hen’ af Iben Mondrup, og ’Lejlighedssange’ af Stine Pilgaard fremhæves. ’Fiskehandlerens kone’ er en fabulerende og fængende fortælling om en fiskehandlers kone, der tilsyneladende forvandler sig mere og mere til en fisk. Der er noget dunkelt og sørgmodigt over stemningen i fortællingen. Den dunkle stemning, omend på en anden måde, er også gennemtrængende i Mondrups læseværdige tekst om en ung gravid kvindes tanker om liv og hendes relation til sin søster. I ’Lejlighedssange’ deler Pilgaard også ud af en ung kvindes tanker og følelser, og det gør hun blændende i et fortættet legende sprog.
Et par ting skæmmer imidlertid det ellers gode indtryk af antologien: Som læser får man undervejs en oplevelse af at udvalget af tekster stikker i for mange retninger. Hver enkelt tekst taler stærkt hver for sig, men som helhed giver sammensætningen af teksterne et lidt rodet indtryk. For selvom langt de fleste har kvindelivet i fokus, så er der også tekster, der ikke rigtigt passer ind i antologiens røde tråd, fx Thorups ’Darkside CPH – et fragment’, der handler om en hjemløs mandlig østeuropæer og Adda Djørups ’Manolito med halv vinge’, om en tigger med et specielt skævt skulderblad. Desværre fremstår korrekturlæsningen også flere steder mangelfuld.
Bogen er umiddelbart en smal udgivelse med et anonymt udseende. Den kan derfor godt komme til at leve en skjult tilværelse, men det vil være synd, for der er mange forskellige og rigtig gode læseoplevelser gemt i den lille antologi, og samtidig er den en god introduktion til afghanske kvindelige forfattere, som kan inspirere til videre læsning.
- Log ind for at skrive kommentarer
Dansk PEN har udgivet en interessant antologi med 16 stærke afghanske og danske kvindelige forfatterstemmer, der hver især har meget på hjertet.
Antologien består af 16 noveller og uddrag af romaner fra otte afghanske- og otte danske kvindelige forfattere. I næsten alle antologiens tekster er det overordnede omdrejningspunkt kvindeliv og familieliv. Vi hører om kvinder, der undertrykkes og bøjer sig og bekymrer sig, men også om handlekraftige stærke kvinder, og kvinder fyldt med heftige følelser. Forfatterne leverer skarpe portrætter, der gør indtryk.
Der er dog et udpluk af teksterne, der står særligt klart i hukommelsen efter endt læsning: ’Id-kortet’ af Spozhmay Zaryab er en rystende fortælling om en handlekraftig mor fyldt med mod, der drager fra sin landsby til Kabul for at skaffe sin indespærrede søn et id, så han kan færdes i landsbyen uden at blive taget af soldaterne. Zaryab har en elegant måde at sammensætte ord og metaforer på, der gør personerne og miljøet i fortællingen levende og fængslende.
’Sømmene som intet hænger på’ af Masuma Hossaini og ’De sorte vægge’ af Parween Pazhwak kredser begge om kvinder, der er optaget af fysiske rum, og den betydning de kan have for menneskers liv og følelser. I Hosseinis novelle er rummene med til at binde kvinden i fortællingen til et liv, hun ikke vil leve, og i Pazhwaks novelle maler den kvindelige hovedperson hospitalsrum med et håb om at give livsmod til de indlagte børn. Begge noveller er velskrevne portrætter af kvinder, der kæmper indre og ydre kampe.
Blandt de danske bidrag skal ’Fiskehandlerens kone’ af Mathilde Walter Clark, ’Et fartøj på vej ingen steder hen’ af Iben Mondrup, og ’Lejlighedssange’ af Stine Pilgaard fremhæves. ’Fiskehandlerens kone’ er en fabulerende og fængende fortælling om en fiskehandlers kone, der tilsyneladende forvandler sig mere og mere til en fisk. Der er noget dunkelt og sørgmodigt over stemningen i fortællingen. Den dunkle stemning, omend på en anden måde, er også gennemtrængende i Mondrups læseværdige tekst om en ung gravid kvindes tanker om liv og hendes relation til sin søster. I ’Lejlighedssange’ deler Pilgaard også ud af en ung kvindes tanker og følelser, og det gør hun blændende i et fortættet legende sprog.
Et par ting skæmmer imidlertid det ellers gode indtryk af antologien: Som læser får man undervejs en oplevelse af at udvalget af tekster stikker i for mange retninger. Hver enkelt tekst taler stærkt hver for sig, men som helhed giver sammensætningen af teksterne et lidt rodet indtryk. For selvom langt de fleste har kvindelivet i fokus, så er der også tekster, der ikke rigtigt passer ind i antologiens røde tråd, fx Thorups ’Darkside CPH – et fragment’, der handler om en hjemløs mandlig østeuropæer og Adda Djørups ’Manolito med halv vinge’, om en tigger med et specielt skævt skulderblad. Desværre fremstår korrekturlæsningen også flere steder mangelfuld.
Bogen er umiddelbart en smal udgivelse med et anonymt udseende. Den kan derfor godt komme til at leve en skjult tilværelse, men det vil være synd, for der er mange forskellige og rigtig gode læseoplevelser gemt i den lille antologi, og samtidig er den en god introduktion til afghanske kvindelige forfattere, som kan inspirere til videre læsning.
Kommentarer