Lininil er forsvundet af Pierre Christin

Verdens bedste tegneserie, Linda og Valentin, får nu sin egen roman. Umuligt, skulle man synes, men det er lykkedes til fulde.

Historien foregår på Navlen, som er universets kæmpestore centrum, samlingspunkt og hovedstad, en slags fremtidens FN. Bi-fyrst Lininil bliver kidnappet på vej til et møde i Rådets forsamling, hvor repræsentanter og ambassadører for alle kendte planeter og verdener har plads. Hans forsvinden er en katastrofe, for uden ham kan Rådet ikke bestemme noget som helst, og dermed er balancen i kosmos truet.

De to strandede rumtidsagenter Linda og Valentin hyres af præsident Omph af Omph og Omph (det hedder han altså!) til at finde den forsvundne fyrste, og jobbet kommer lige tilpas. De to agenter er nemlig økonomisk på spanden, og jobbet vil ikke alene redde deres økonomi, men også give dem mulighed for at komme væk fra Navlen. Det er dog ikke nogen let tjans, og på deres vej gennem Navlens mange forskellige afdelinger og verdener må de navigere mellem både venner og fjender. Svaret på deres søgen skal findes i Paradisac, de ultrariges forbudte by, hvor det faktisk ikke burde være muligt at komme ind.

Tegneserie-sagaen om Linda og Valentin, som omfatter i alt 22 bind, skulle ellers være afsluttet, men nu kaster tekstforfatteren Christin sig altså ud i et romanprojekt med sine kendte figurer. Umiddelbart savner man Jean-Claude Mezieres eminente tegninger, men jo længere man kommer ind i romanen, jo mere bliver man grebet af historien og handlingen.

Det hele fungerer faktisk, og sammen med gensynet med de kendte hovedpersoner og nogle af de mange figurer fra de forskellige albums får man tilmed en række velskrevne og bidende kommentarer til højest aktuelle ”jordiske” samfundsemner: Globalisering, undertrykkelse, fattigdom, slaveri, kultursammenstød og integration.

Christin fremstår som en sand samfundsrevser, der tror på en bedre verden, hvor menneskelige følelser vil sejre over konservatisme og ødelæggelse af vores fælles planet - og alle disse tunge emner bliver serveret med en befriende humor og et glimt i øjet, der giver håb for en bedre fremtid.

Romanen er på trods af sit enkle sprog og  sin enkle ydre handling ikke helt nem at gå til. Som i tegneserierne vrimler det med mærkelige navne på de forskellige racer og personer, på begreber og produkter og tekniske betegnelser, og man skal ikke undre sig over tekst på hovedet eller mærkelige tegn og gerninger. Det hører naturligvis med. De, der kender til Linda og Valentin i forvejen, vil naturligvis få det største udbytte af læsningen, men nytilkomne kan sagtens finde god underholdning. Og mindst lige så vigtigt nemlig blive inspireret til at gå i gang med de ”rigtige” bind i serien.