Lene Kaaberbøl og Agnete Friis: Et stille umærkeligt drab

Jeg er sikker på, at "Et stille, umærkeligt drab" kunne være blevet en rigtig god krimi. Men den skuffede! Det er som om, at brikkerne i puslespillet lige præcis ikke passer sammen og derfor skal mases og presses.
Jeg synes, at bogen vil for meget - og derfor ender med at kunne for lidt. Der skal være terrortrusler, romaernes forhold i Ungarn og flygtningedebat i Danmark, mor-datterkonflikt, menneskesmugling og trafficking og selvfølgelig gammeldaws bortførsel, psykopati og vold og drab. Det hele bliver serveret bid for bid, uden at det kommer til at blive en "flydende oplevelse".
Jeg må så lade Friis & Kaaberbøl, at de kan skrive, så det alligevel aldrig rigtig bliver kedeligt, men jeg håber, at de (og deres redaktør) strammer sig an, når de skal skrive treeren i serien, der meget gerne må svinge sig op på niveau med etteren "Drengen i kufferten".

Fra: Bogbrokken