Anmeldelse
Længsel på bestilling af Janina Katz
- Log ind for at skrive kommentarer
En harmonisk og langsomt fortalt historie om en interessant kvinde, der reflekterer over sit liv og sin historie.
"Sammy – min otteogtrediveårige Lolita. Mine gamle lårs sidste ild."
Den 65-årige jegfortæller Olga har under en af sine ferier i Israel indledt et forhold til den 38-årige Sammy.
Hun er polsk jøde, børnebogsforfatter, ugift, barnløs og bosat i Danmark. Han er altmuligmand på det hotel, hun bor på, når hun er i Israel. Han er gift, har børn og taler kun hebraisk.
"Længsel på bestilling" foregår over flere år, hvor Olga på forskellig tider af året besøger sin "strandby", hvor hun bader, soler sig og venter på de sjældne, men intense "hyrdetimer" med Sammy.
Mens hun venter, skriver og tegner Olga sine børnebøger om børnene Allergia-Aquamarina og David, hvis hun da ikke blot fører lange samtaler med de to børn. Eller hun piner sig selv ved at læse om Auschwitz, hvor hendes bedsteforældre omkom. Eller hun tager på ture rundt i Israel med en ungdomsven, der er bosiddende i landet. Moniek, der er svækket af sygdom, har besluttet sig for at vise Olga så meget af det forjættede land, han kan nå.
Janina Katz har skrevet en fin og nænsom bog om kærlighed og elskov, men også en bog om at forlige sig med det menneske, man er blevet og det liv, man har levet.
"Længsel på bestilling" er en roman, men Olga har mange fælles træk med forfatteren. Så mange, at jeg konstant blander dem sammen. Ikke at det betyder noget, for lige meget om der er selvbiografiske træk i romanen eller ej, "Længsel på bestilling" er en harmonisk og langsomt fortalt historie om en intelligent og interessant kvinde, der reflekterer over sit liv, sit ophav, sine længsler og sin alder på en usentimental og yderst levende måde. En fin, fin roman!

Kommentarer