Kvinden ved 1000 grader af Hallgrímur Helgason

80-årige Heras livshistorie tegner et kærligt, råt og hudløst portræt af Island fra landets selvstændighed og frem til i dag. Bogen er velfortjent indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2013.

Herbjørg Maria Bjørnsson, kaldet Hera, ligger i en garage i Reykjavik og venter på at dø. Dette er ikke starten på en krimi, for Hera er over 80 år, har haft lungecancer i næsten 20 år, og hun gider ikke leve længere. Faktisk har hun selv lavet en aftale med krematoriet om en ledig tid inden jul. Hun har også fået at vide, hvor varm ovnen skal være. Så mens hun venter på, at den skal nå op på 1000 grader, fortæller hun sin utrolige livshistorie.

Hera er barnebarn af Islands første præsident. Hun blev født i 1929 af en islandsk mor. Faren var dansk og under Anden Verdenskrig nazist og tysk soldat. Hera tilbragte nogle af krigsårene i Danmark og resten i Tyskland, hvor hun på grund af nogle misforståelser blev væk fra sin mor. Derfor lever hun to år som flygtning rundt omkring i Tyskland, hvor hun oplever frygtelige ting.

Hera kommer aldrig rigtigt til at passe ind nogle steder. Hendes liv bliver omflakkende og en konstant flugt og søgen efter lykke. Lige efter krigen flytter hun til Argentina sammen med sin far, der ikke kan være i Island. Sønnen af landets første præsident har været tysk soldat under krigen, og det er ikke godt. I Argentina bliver Hera gift første gang og får sit første barn, som hun desværre også mister igen. Senere bor hun i Brasilien, New York, Tyskland, inden hun vender tilbage til Island.

Romanen er et portræt af Herbjørg Maria Bjørnsson, men den er også et portræt af Island fra landets selvstændighed i 1944 og frem til i dag. Et kærligt, råt og hudløst portræt. Forfatteren lægger ikke fingrene imellem, hverken når han skildrer den islandske folkesjæl eller den danske. Det er både underholdende og tankevækkende.

Som eksempel fortæller forfatteren, hvorfor det islandske sprog ikke har ændret sig gennem tusind år. Det skyldes den islandske tavshedstradition. Mange har simpelthen troet, at det var muligt at tie sig igennem livet. Sproget er stort set ikke blevet brugt. Han skriver også, at det nogle gange virker, som tiøren er det fundament, dansk kultur hviler på.

Portrættet af den stærke islandske kvinde er satirisk, sjovt og meget rørende. Der har på Island været en del debat om, hvor meget en forfatter kan tillade sig at bruge af virkelige personers historie, som for eksempel den første præsidentfamilies. I forordet til romanen understreger forfatteren, at ganske vist bygger fortællingen i en vis udstrækning på hændelser, som har fundet sted, men at beretningen er digtning.

’Kvinden ved 1000 grader’ er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2013.