Anmeldelse
Kvinden der rystede eller Historien om mine nerver af Siri Hustvedt
- Log ind for at skrive kommentarer
I essayistisk form beretter den verdensberømte forfatter Siri Hustvedt om sine uforklarlige rystelser, der starter under en mindetale for faderen.
”Hvem er vi i det hele taget? Hvad ved jeg egentlig om mig selv? Min historie har ført mig fra de klassiske grækere til nutiden, ind og ud af teorier og tanker der er baseret på forskellige verdensanskuelser. Hvad er krop og hvad er sind?”
To år efter sin fars død holder Siri Hustvedt en mindetale. Under talen begynder hele hendes krop ukontrolleret at ryste, men hun er i stand til at fuldføre talen med klar og fast stemme. Rystelserne fortsætter sidenhen hver gang hun skal tale i offentligheden. Hun har lidt af migræne siden barndommen, men det lader ikke til at være der svaret skal findes. Lægerne kan ikke stille en diagnose, og det afføder hos Hustvedt et ønske om at dykke ned i psykologers, lægers, filosoffers og store tænkeres tanker om alverdens neurologiske og psykiske sygdomme. En personlig belysning af om der er en sammenhæng mellem ånd og materiale, krop og sind.
Fortællingen er skrevet i essayform og med selvbiografiske elementer. Udgangspunktet er Hustvedts egen uforklarlige lidelse, men primært kredser forfatteren om at præsentere diverse neurologiske og psykiske lidelser krydret med uforklarlige hændelser/fænomener og sygehistorier hos andre mennesker. Der stilles flere spørgsmål end der gives svar.
Der er ingen kapitelinddelinger, og der bruges fagudtryk fra lægevidenskaben og psykologiens verden i stor stil. Det gør det til en hård nyser at komme igennem. Jeg mistede flere gange koncentrationen på grund af essayets monotone struktur og det svære sprog. Hustvedt er en meget velformuleret skønlitterær forfatter og dette essay er bestemt ikke dårligt formuleret, ej heller uinteressant objektivt set.
Jeg har grublet over hvem målgruppen for denne fortælling kan være, hvem der kan fatte interesse for emnet. Der er ikke meget af Hustvedts eget privatliv eller ægteskabet med den berømte forfatter Paul Auster, hvis læseren har en forventning om det. Hendes arbejde som forfatter berøres kun let et par steder. Historien vil appellere til en smal læserskare og vil nok mestendels vække glæde hos læsere med stor interesse for psykologi og den filosofiske fremstilling af samspillet mellem krop og sjæl eller hardcore Hustvedt-fans.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
I essayistisk form beretter den verdensberømte forfatter Siri Hustvedt om sine uforklarlige rystelser, der starter under en mindetale for faderen.
”Hvem er vi i det hele taget? Hvad ved jeg egentlig om mig selv? Min historie har ført mig fra de klassiske grækere til nutiden, ind og ud af teorier og tanker der er baseret på forskellige verdensanskuelser. Hvad er krop og hvad er sind?”
To år efter sin fars død holder Siri Hustvedt en mindetale. Under talen begynder hele hendes krop ukontrolleret at ryste, men hun er i stand til at fuldføre talen med klar og fast stemme. Rystelserne fortsætter sidenhen hver gang hun skal tale i offentligheden. Hun har lidt af migræne siden barndommen, men det lader ikke til at være der svaret skal findes. Lægerne kan ikke stille en diagnose, og det afføder hos Hustvedt et ønske om at dykke ned i psykologers, lægers, filosoffers og store tænkeres tanker om alverdens neurologiske og psykiske sygdomme. En personlig belysning af om der er en sammenhæng mellem ånd og materiale, krop og sind.
Fortællingen er skrevet i essayform og med selvbiografiske elementer. Udgangspunktet er Hustvedts egen uforklarlige lidelse, men primært kredser forfatteren om at præsentere diverse neurologiske og psykiske lidelser krydret med uforklarlige hændelser/fænomener og sygehistorier hos andre mennesker. Der stilles flere spørgsmål end der gives svar.
Der er ingen kapitelinddelinger, og der bruges fagudtryk fra lægevidenskaben og psykologiens verden i stor stil. Det gør det til en hård nyser at komme igennem. Jeg mistede flere gange koncentrationen på grund af essayets monotone struktur og det svære sprog. Hustvedt er en meget velformuleret skønlitterær forfatter og dette essay er bestemt ikke dårligt formuleret, ej heller uinteressant objektivt set.
Jeg har grublet over hvem målgruppen for denne fortælling kan være, hvem der kan fatte interesse for emnet. Der er ikke meget af Hustvedts eget privatliv eller ægteskabet med den berømte forfatter Paul Auster, hvis læseren har en forventning om det. Hendes arbejde som forfatter berøres kun let et par steder. Historien vil appellere til en smal læserskare og vil nok mestendels vække glæde hos læsere med stor interesse for psykologi og den filosofiske fremstilling af samspillet mellem krop og sjæl eller hardcore Hustvedt-fans.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.
Kommentarer