Med bind for øjnene af Siri Hustvedt

Så går den vilde identitetsjagt! Siri Hustvedts debutroman om en ung kvindes forvirrede sind og hendes rejse mod selverkendelse.

Siri Hustvedts første roman kunne meget vel være selvbiografisk. Hovedpersonen Iris Vegan læser litteratur på Columbia Universitet – det samme gjorde Hustvedt. Vegan er Hustvedts mors pigenavn og Iris er Siri stavet bagfra. Desuden har Siri Hustvedt indrømmet, at en sekvens omhandlende en hospitalsindlæggelse ligger meget tæt på hendes virkelige liv. Dette er dog bare gisninger.

Om ikke selvoplevet, så er det en historie om identitetsforvirring og virkelighedsflugt. Historien om Iris Vegans søgen efter egen identitet er fortalt i fire overordnede afsnit – disse er ikke kronologiske, så det er først, når man nærmer sig slutningen, at man kan begynde at stykke det hele sammen og se det større perspektiv.

Man lærer Iris at kende som en ung, sandhedssøgende studerende, gennemsnitligt sær på den selvransagende facon. I takt med at historien flyder videre, kommer man dog længere ind i et alvorligt identitetsforvirret sind. Iris kommer ud for lidt af hvert. Hendes oplevelser som Klaus, et mandligt alter ego, skubber hende næsten ud over kanten, men takket være et kærlighedsforhold til én af sine lærere, oplever hun kun et glimt af det bundløse dyb.

Der er rigtig meget guf for litteraturelskere i denne bog. Siri Hustvedt skriver som en drøm, og selvom man måske ikke altid kan følge med i de filosofiske betragtninger, så har man alligevel altid følelsen af at forstå. Man kan ikke andet end nyde både ord og stemninger. Og stemning er Hustvedts varemærke. Hun kan skrive så det driver én koldt ned af ryggen, og de mennesketegninger, hun kan diske op med, er ikke for sarte sjæle.

Siri Hustvedts skrivestil minder meget om Paul Austers, hvilket ikke så underligt, når nu de er mand og kone. Der finder sikkert en stor del ægteskabelig sparring og inspiration sted.

Jeg kan anbefale denne bog, hvis man sætter pris på ord, stemninger og den menneskelige psykologi tilsat en dosis filosofi. Den når ikke helt på højde med Hustvedts senere roman ”Det jeg elskede”, men der skal også meget til!