Kriger uden maske

Fængende biografisk roman om den oversete danske kunstner Sonja Ferlov Mancoba, der trodsede konventionerne på mere end én måde for at komme ind under huden på sig selv og sin kunst.

Hanne-Vibeke Holst har ud fra et omfattende arkiv af brevvekslinger, dagbøger og udklip skrevet en stor roman om Europa i 1930'erne og 1940'erne. En indgående indføring i samtidens syn på kvinder og kunst med billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba som centrum.

Da Sonja Ferlov Mancoba afslutter sin studentereksamen, er hun fast besluttet på, at hendes liv skal handle om kunst. Hun vil male, begynder på Bizzie Høyers Malerskole, og da hun er 18 år, optages hun på Det Kongelige Kunstakademi. Hun bliver venner med Pusser, Bille, kendt som Ejler Bille og Richard Mortensen, kaldet Morten, som hun også bliver håbløst forelsket i. Venskabet udvides med Vilhelm Bjerke-Petersen, Gustaf Munch-Petersen og andre kunstnere, der sammen grundlægger "Linien", hvor de blandt andet beskæftiger sig med surrealismen.

Da Sonja mister sin højtelskede far, kastes hun ned i et bundløst hul, og oplever, hvor stor afstanden er mellem at have en far og forsørger til at miste ham. Efter bruddet med sin store kærlighed Morten, rejser Sonja til Paris, hvor hun møder den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba, som hun både fascineres af og forelsker sig i. Som kunstner er Sonja meget inspireret af den afrikanske kunst, og da hun bliver kærester med Ernest, beskriver hun ham som "sin tvillingesjæl". Hendes franske veninder "fransøserne" kalder parret "les amants".

Krigen rykker nærmere, drevet frem af nazisternes uhyggelige ideologi, og Sonja har mareridt, som hun ikke husker, men alligevel erindrer som "sviende vampyrbid". Da Ernest indsættes i en interneringslejr udenfor Paris, finder Sonja mening i at arbejde de mere end 1500 dage, hvor han er borte på sin skulptur, som hun færdiggør, da Ernest igen er fri. Igennem den lange proces finder hun ind til sin frisættende kerne.
Bogens stærke titel stammer fra et møde med vennen Ejler Bille i denne periode. Han påpeger at Sonja kæmper med åben pande eller som en ’’kriger uden maske", hvilket også er en reference til hendes maskefigur "Krigens udbrud".

Sonjas fortælling er meget velskrevet med et hav af stærke passager og et nærmest guddommeligt islæt i beskrivelsen af forbindelsen mellem kunstner og materiale allerede på bogens første sider. For eksempel da Sonja og Bille er på inspirationstur til Dyrehaven, hvor et træ i skoven beskrives som en "krumbøjet eg med rødder i evigheden og århundreder indgraveret i den grove, skorpede bark". Sådanne beskrivelser er med til at øge læselysten gennem den lange roman og underbygger samtidig fornemmelsen for kunsten.