Anmeldelse
Kort over Canada af Dorthe Nors
- Log ind for at skrive kommentarer
Dorthe Nors lykkes til fulde med at underholde og udfordre sin læser i disse kringlede og finurlige noveller.
’Kort over Canada’ er nye noveller fra Dorthe Nors, som har formået at slå igennem i det store udland med flere noveller og sin seneste roman Spejl, skulder, blink. Samlingen byder på en række korte noveller, som formår at forundre og fornøje. Her er virkelig tale om noveller af international klasse: sprøde i sproget, boblende af underspillet humor og omsiggribende trods deres korthed.
Dorthe Nors noveller handler om mødet og stemninger mellem mennesker, som går fejl af hinanden eller ikke helt er på omgangshøjde med situationen. Indgangsvinklen er en almindelig hverdagssituation, som snart efter åbner op for en myriade af indtryk, følelser og erindringer hos fortælleren. I en novelle genser en kvinde en markedsplads og tænker tilbage på et gammelt kæresteforhold. I en anden novelle er to veninder ude for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, hvor de møder nogle umage personer, hver gang en ny hoveddør åbnes. En mand skal på en fræk date, men ender til en familiefest pga. sin dates dobbeltbooking.
Dette eksempel fra novellen ’Kaprifolium’ viser, hvordan Dorthe Nors voluminøse ordforråd og humoristiske stil bringer mangefacetterede billeder frem på nethinden:
”Det var svært at finde ro i dagene derefter. Hendes diskrete ansigt hjemsøgte ham. Han onanerede ude på badeværelset, i sengen, i drivhuset i sine forældres have under en søndagsfrokost, hvor den øvrige familie var beruset af kaprifoliens duft. De sad på terrassen, broren og hans familie, onkel Tyge med ny kone, mor og far for hver sin ende af bordet. Da han havde gjort sig færdig, gik han i stå. Han syntes ikke, han kunne forlade drivhuset. Derindefra lignede scenariet set ud gennem druerankerne og de modne tomater en sommerfrokost i en velplejet familie. Den store salatskål med de olieglinsende blade, hvidvinen og mor lige bag den med sit ansigt. Fordi de havde disse yderligt liggende blodkar i slægtens kinder, var hans mors tilstand til at udskille set fra drivhuset. Væskeansamlingen op imod far med al hans snak om hæktrimmeren.”
Dorthe Nors stil er finurlig, sjov og kringlet. Sætningerne vikler sig ind i hinanden, så man mister stedsansen og nærmest farer vild i, hvad det nu egentlig handlede om. Det er ligesom tanker, der springer hid og did, løsrevet i tid og rum. Alle noveller besidder en art overraskelsesmoment, idet det ikke er til at gætte, hvor de fører læseren hen. Dorthe Nors lykkes med at more, forundre, vildlede og udfordre sin læser med disse små kringlede og finurlige noveller om alt mellem himmel og jord og kun en smule om Canada. Bagsideteksten siger det meget rammende; ”fortættede tekster, der slår døre op til store rum.”

Kommentarer