Anmeldelse
Kongens lænker af Victoria Aveyard
- Log ind for at skrive kommentarer
Tredje bind i serien om oprøreren Mare Barrows er Game of Thrones værdig underholdning, hvor troskab og blodsbånd bliver testet til det yderste.
Lynpigen Mare Barrow bliver holdt fanget af Prins Maven fra Huset Galore. Hendes kræfter bliver døvet af tavse sten, og hun må stole på sine alliancer udenfor slottets mure, hvis hun skal bevare håbet om at genvinde friheden. Samtidig lægger oprørerne i Den Blodrøde Garde planer for deres næste træk, men hvem kan stole på hvem?
’Kongens lænker’ tager handlingen op umiddelbart, hvor Sværd af glas sluttede. Som andet bind i serien var ’Sværd af glas’ en svær størrelse. Meget stod i stampe og handlingen trak ud. Heldigvis står det anderledes til med tredje bind. Spændingen er igen oppe på det høje niveau fra Rød dronning, og Aveyards mange karakterer har fået nyt liv og bliver igen interessante. Der er meget på spil på alle fronter, og der venter konstante overraskelser undervejs.
Victoria Aveyard har skrevet en kompleks serie, hvor løgn, forræderi og politisk spin fra det ene kapitel til det næste kan ændre udfaldet. Der er ikke længere et fast skel mellem den aristokratiske sølver elite med særlige evner og det røde folk, der lever som slaver. Som nybloder – muterede røde med sølver egenskaber - er Mare Barrows sammen med mange andre nu en reel trussel mod sølvernes magt, men også en vej til at styrte Huset Galore.

Kommentarer