Sværd af glas af Victoria Aveyard

Mare Barrows er i kamp mod de magtfulde Sølvere i en verden, hvor den stærkeste altid vinder. Andet bind i serien mangler forgængerens skarphed i fortællingen.

Andet bind af trilogien ’Red Queen’ er et studie i selvransagelse og tvivl. Mare Barrows er med nød og næppe undsluppet Sølverne og Prins Maven. Hun går nu all in på at redde de andre Røde, der, som hende selv, på uforklarlig vis er født med Sølver-egenskaber. Til Mares store overraskelse er modstandsbevægelsen Den Højrøde Garde ikke meget bedre i sine handlinger end Sølverne. Mare må træde varsomt, for det er mere end svært at regne ud, hvem hun kan stole på. 

’Sværd af glas’ er tydeligvis den svære toer. Jeg synes ikke, det er lykkedes for Aveyard at nå til den skarphed i fortællingen, som jeg oplevede i ’Rød dronning’. De lange passager, hvor forfatteren prøver at udrede Mares tvivl på sig selv og sine handlinger, får ikke rigtig gennemslagskraft. Det er selvfølgelig fedt, at Mare ikke kun er den evigt gode person, selvom hun er helten, men kommer i dilemmaer, hvor hun fortryder sine handlinger, fordi det er en del af det at være et menneske, og det er med til at forme hendes karakter. Jeg synes dog, handlingen drukner for meget i denne udredning af etik og moral mellem Mare og hendes nærmeste, og det er en skam. Derfor venter jeg nu spændt som aldrig før på sidste bind i serien, for med de små flige forfatteren har løftet af sløret, tror jeg det bliver grimt.