Anmeldelse
Kongen af Sydspanien af Iselin C. Hermann
- Log ind for at skrive kommentarer
Her har du et eventyr om rigtige konger og rigtige skurke – det kan du bide dig selv i næsen på!
Forestil dig en konge, der søvndrukkent spørger sin dronning: "Har vi nogen fjender, Diamante?", hopper i sine bukser og løber ned for at vække kokken - ikke fordi han er sulten, men fordi kokken er let at vække. Historien om, hvordan det fredelige kongerige i Sydspanien jager fjenden på flugt er så eventyrlig, at det kun kan være et eventyr.
Men det er ganske vist. Fortællerens tiptipoldefar var konge i Sydspanien, og hendes morfar har selv fortalt hende historierne, og hvis hun ikke troede på ham, replicerede han: "LØGN! Det er den skinbarlige sandhed. Det er lige så sandt, som der er sand i Sahara. Det kan du bide dig selv i næsen på." Og da det er ret svært at bide sig selv i næsen – hun har prøvet – er det lettere at tro på, at de er sande.
Kong Guzman af Sydspanien er ligeså god, som hans dronning Diamante er køn og klog, og derfor bliver deres prins Safiro også noget helt særligt. Slottet har verdens bedste kok, verdens bedste mundskænk og et rum fuldt af juveler og ædelstene, bevogtet af en dværg ved navn Bandit. Rent eventyr!
Kongen og hans familie har selvfølgelig fjender, i al fald én: Doña, der kan danse både flamenco og fandango med en hvæsset kniv mellem tænderne. Hun er så ond, at selv hendes skelet er kulsort. Hendes mand, Den-onde-lyne-mig, og deres barn, Niño, er for enfoldige til andet end at følge mor Doña.
Og så får vi historierne serveret: om de tre gange Kong Guzman kan gøre sig usynlig, om dengang Safiro drager ud i en luftballon for at finde den kongelige vandhund, Hugolino, om dengang Prins Safiro og Niño bytter roller, og om dengang …
Alt sammen fortalt legende let og sprudlende i en ligefrem, mundret form, afbrudt af spørgsmål til lytteren, som fx "Hvad tror du så Guzman gjorde?" Ligesom at få fortalt en rigtig historie. Man klukker, man ler, og man kan ligefrem se Doña for sig, når en af hendes skumle planer igen mislykkes. Det er nu så dejligt at læse om de rigtig gode og de rigtig onde.
Læs den og fryd dig!
Rosinante, 1999. 176 sider
Læs også vore anbefalinger af Træer sår sig selv, Dampe, Der hvor månen ligger ned
Lån bogen på eller
- Log ind for at skrive kommentarer
Her har du et eventyr om rigtige konger og rigtige skurke – det kan du bide dig selv i næsen på!
Forestil dig en konge, der søvndrukkent spørger sin dronning: "Har vi nogen fjender, Diamante?", hopper i sine bukser og løber ned for at vække kokken - ikke fordi han er sulten, men fordi kokken er let at vække. Historien om, hvordan det fredelige kongerige i Sydspanien jager fjenden på flugt er så eventyrlig, at det kun kan være et eventyr.
Men det er ganske vist. Fortællerens tiptipoldefar var konge i Sydspanien, og hendes morfar har selv fortalt hende historierne, og hvis hun ikke troede på ham, replicerede han: "LØGN! Det er den skinbarlige sandhed. Det er lige så sandt, som der er sand i Sahara. Det kan du bide dig selv i næsen på." Og da det er ret svært at bide sig selv i næsen – hun har prøvet – er det lettere at tro på, at de er sande.
Kong Guzman af Sydspanien er ligeså god, som hans dronning Diamante er køn og klog, og derfor bliver deres prins Safiro også noget helt særligt. Slottet har verdens bedste kok, verdens bedste mundskænk og et rum fuldt af juveler og ædelstene, bevogtet af en dværg ved navn Bandit. Rent eventyr!
Kongen og hans familie har selvfølgelig fjender, i al fald én: Doña, der kan danse både flamenco og fandango med en hvæsset kniv mellem tænderne. Hun er så ond, at selv hendes skelet er kulsort. Hendes mand, Den-onde-lyne-mig, og deres barn, Niño, er for enfoldige til andet end at følge mor Doña.
Og så får vi historierne serveret: om de tre gange Kong Guzman kan gøre sig usynlig, om dengang Safiro drager ud i en luftballon for at finde den kongelige vandhund, Hugolino, om dengang Prins Safiro og Niño bytter roller, og om dengang …
Alt sammen fortalt legende let og sprudlende i en ligefrem, mundret form, afbrudt af spørgsmål til lytteren, som fx "Hvad tror du så Guzman gjorde?" Ligesom at få fortalt en rigtig historie. Man klukker, man ler, og man kan ligefrem se Doña for sig, når en af hendes skumle planer igen mislykkes. Det er nu så dejligt at læse om de rigtig gode og de rigtig onde.
Læs den og fryd dig!
Rosinante, 1999. 176 sider
Læs også vore anbefalinger af Træer sår sig selv, Dampe, Der hvor månen ligger ned
Lån bogen på eller
Kommentarer