Anmeldelse
Klonerne af Julie Kagawa
- Log ind for at skrive kommentarer
I fjerde del af Sagaen om Talon har alvoren sneget sig ind på bekostning af den vidunderlige humor.
Hovedpersonerne i Sagaen om Talon er drager, der forvandler sig til mennesker for at leve blandt dem. Og så er der soldaterne, hvis erklærede mål i livet er at dræbe så mange drager som muligt.
I fjerde bind planlægger Talon noget stort og lederen, Den gamle slange, har brug for Ember til at fuldføre missionen. Mod alle odds undslipper hun og Riley, de omstrejfende dragers leder, nok engang Talon, og denne gang har de en frygtelig viden med sig. Det går op for Ember, at der kun er en eneste mulighed for at overleve, og det er, at de omstrejfende drager kæmper sammen med Sankt Georgs ordenen mod Talon, når Talons angreb kommer. Men hvordan skal hun få dragerne overtalt til at danne fælles front med deres værste fjende? Ud over problemerne med Talon kæmper Ember også med problemer af en helt anden art – problemer der involverer en menneske soldat og en drage. Løsningen på begge problemer afhænger helt af, hvordan Ember griber tingene an, og hun bærer meget på sine skuldre.
Alvoren har sneget sig ind i serien og den vidunderlige underliggende humor, som de første tre bind var så fyldt med, er desværre minimeret. Det er ærgerligt, for det var noget af det, der gjorde Sagaen om Talon speciel i en tid, hvor der udkommer rigtig mange fantasy bøger. Det er dog stadig en god fortælling, og situationen er jo også blevet så alvorlig, at humor ikke rigtig er på sin plads. Jeg håber dog, den vender tilbage i næste bind.
Sproget er flydende og meget lettilgængeligt, så selvom bogen er rimelig lang, er den meget hurtigt læst, selvfølgelig også fordi den er spændende, og der hele tiden sker noget nyt. Jeg er fortsat meget begejstret for ideen om, at drager går rundt imellem os uden at vi aner det, og at drager og mennesker kan blive forelskede i hinanden. Jeg er også meget glad for hovedpersonerne, som jeg efterhånden synes, jeg kender temmelig godt. Jeg glæder mig derfor meget til at læse femte og sidste bind i serien. Der er mange uafsluttede tråde, der skal bindes knude på, så jeg tror, den sidste bog bliver længere end de andre.
- Log ind for at skrive kommentarer
I fjerde del af Sagaen om Talon har alvoren sneget sig ind på bekostning af den vidunderlige humor.
Hovedpersonerne i Sagaen om Talon er drager, der forvandler sig til mennesker for at leve blandt dem. Og så er der soldaterne, hvis erklærede mål i livet er at dræbe så mange drager som muligt.
I fjerde bind planlægger Talon noget stort og lederen, Den gamle slange, har brug for Ember til at fuldføre missionen. Mod alle odds undslipper hun og Riley, de omstrejfende dragers leder, nok engang Talon, og denne gang har de en frygtelig viden med sig. Det går op for Ember, at der kun er en eneste mulighed for at overleve, og det er, at de omstrejfende drager kæmper sammen med Sankt Georgs ordenen mod Talon, når Talons angreb kommer. Men hvordan skal hun få dragerne overtalt til at danne fælles front med deres værste fjende? Ud over problemerne med Talon kæmper Ember også med problemer af en helt anden art – problemer der involverer en menneske soldat og en drage. Løsningen på begge problemer afhænger helt af, hvordan Ember griber tingene an, og hun bærer meget på sine skuldre.
Alvoren har sneget sig ind i serien og den vidunderlige underliggende humor, som de første tre bind var så fyldt med, er desværre minimeret. Det er ærgerligt, for det var noget af det, der gjorde Sagaen om Talon speciel i en tid, hvor der udkommer rigtig mange fantasy bøger. Det er dog stadig en god fortælling, og situationen er jo også blevet så alvorlig, at humor ikke rigtig er på sin plads. Jeg håber dog, den vender tilbage i næste bind.
Sproget er flydende og meget lettilgængeligt, så selvom bogen er rimelig lang, er den meget hurtigt læst, selvfølgelig også fordi den er spændende, og der hele tiden sker noget nyt. Jeg er fortsat meget begejstret for ideen om, at drager går rundt imellem os uden at vi aner det, og at drager og mennesker kan blive forelskede i hinanden. Jeg er også meget glad for hovedpersonerne, som jeg efterhånden synes, jeg kender temmelig godt. Jeg glæder mig derfor meget til at læse femte og sidste bind i serien. Der er mange uafsluttede tråde, der skal bindes knude på, så jeg tror, den sidste bog bliver længere end de andre.
Kommentarer