Anden brik i Laura Ringos litterære puslespil ’SALSA’ leverer kritik af sundhedssystemet og præstationssamfundet gennem den generte og tilbageholdende veninde.
’Kayas bog’ er én af fire bøger baseret på DR’s tv-serie ’SALSA’. Romanerne er et forsøg på at udvide universet og persongalleriet fra tv-serien, men romanerne finder sted inden og er selvstændige værker, som kan læses uden kendskab til universet. Der er ikke nogen bestemt rækkefølge for læsningen af de fire bøger, men ’Kayas bog’ er sammen med ’Umas bog’ udgivet som de første i serien.
Selvom veninderne siger, at det jo ”bare” er sex og at de da er ligeglade med, om Kaya har eller ikke har haft det, beroliger det hende ikke. Hun føler sig forkert. For hvordan kan det ”bare” være sex, når de ikke kan tale om andet?
Kaya føler altid, at hun er bagud, og allerede fra første side er det tydeligt, at hun er den mere generte og tilbageholdende veninde, som ikke rigtig ved, hvad hun skal gøre af sig selv, når venindegruppen passioneret diskuterer fordele og ulemper ved diverse kønssygdomme og kritiserer sundhedssystemet for manglende seksuel vejledning til queerpersoner, fordi en læge ikke engang ved, hvad en slikkelap er.
”Min kind er blevet våd, uden at jeg helt har opdaget det. Mest af alt har jeg lyst til at gå. Gå tilbage i tiden, være 11 år igen, hvor de vildeste seksuelle aktiviteter, man kunne forestille sig, var at kysse nogen eller holde en i hånden.”
Ikke at være klar fylder enormt meget i denne historie: Kaya er ikke klar til sin seksuelle debut, til at sige sin læge imod, til at flytte hjemmefra eller til at anskaffe sig et arbejde. Presset hun føler, afspejler i høj grad det samfundspres, nogle unge mærker og den præstationsangst, det kan medføre, når man nudger unge til at skynde sig igennem uddannelsessystemet. ”Hvis bare man havde haft et fag i gymnasiet om, hvordan man finder et job og et hjem i stedet for oldtidskundskab. Det havde altså være mere brugbart, der er ikke mange, der får et job eller et værelse i byen, fordi de kan analysere mønstrene på en vase eller genfortælle, hvad der står i Iliaden.”
En anden graverende grund til, at Kaya endnu ikke har haft sex er, at hun lider af voldsomme menstruationssmerter, som gør, at hun forbinder sin krop mere med smerte end med lyst, og når hun rækker ud til sundhedsvæsenet, forstår de ikke at hjælpe hende. Hos lægen får hun blot at vide, at hun skal tage nogle Panodiler, og at det ”nok skal gå”.
Laura Ringo ønsker tydeligvis at italesætte, at voksne (forældre, læger, lærere/seksualundervisere) bør uppe deres game, når det kommer til unge kvinder, deres kroppe og seksualitet.
Hvis det stod til mig, havde jeg læst meget mere om Kaya. Jeg fløj igennem bogen, særligt fordi hun er en anderledes karakter at følge. For mig er det ofte angstprovokerende at omgås generte og tilbageholdende mennesker, fordi jeg ikke aner, hvordan de anskuer verden, eller om de kan lide mig. ”Hvad tænker du på? Hvad føler du?”, får jeg lyst til at råbe, og derfor er det enormt lærerigt og interessant at se verden gennem Kayas øjne.
Jeg vil rose Laura Ringo for at portrættere karaktererne på socialrealistisk vis som velinformerede, woke unge, der diskuterer og redegør for ting som racisme, kulturel appropriation og breadcrumbing. Godt nok har karaktererne svært ved at finde ud af, hvem de selv er, og hvad de vil, men de tager både ansvar for hinanden og den verden, vi lever i, og sådan oplever jeg også ungdommen i dag.
Kommentarer