Humoristisk og melankolsk portræt af 68-årige Frank, der i efterveerne af orkanen Sandy opsøges af fortiden i fire sammenvævede fortællinger.
’Kald mig Frank’ er ikke en roman. Det er heller ikke en novellesamling. Det er et dyk ind i den pensionerede ejendomsmægler Frank Bascombes liv i tiden efter orkanen Sandy, fortalt i fire selvstændige og alligevel sammenhængende historier.
Frank er 68 år og har ladet sig pensionere fra jobbet som ejendomsmægler. Han bor nu i New Jersey-forstaden Haddam med sin anden kone, Sally, der arbejder som sorgterapeut med ofrene for Sandy. I første historie kontaktes han af en tidligere kunde, hvis hus blev smadret under Sandy, og nu vil han gerne have Frank til at komme ud og kigge på det og give et godt råd.
I anden historie opsøges Frank af en tidligere ejer til sit nuværende hus. En sort kvinde, som gerne vil have lov til at se huset, og mens hun er der, fortæller hun om en mørk hemmelighed fra fortiden. I den tredje historie er Frank på besøg hos sin ekskone Ann, der har fået konstateret Parkinsons og nu bor på et privat hjem. Og i den sidste historie bliver Frank ringet op af en tidligere bekendt, som nu ligger for døden og gerne vil se Frank, før det er for sent.
Frank fortæller usentimentalt og nøgternt i en blanding af melankoli og ironi og lader læseren fryde sig over de ofte lidt skæve betragtninger, som når han f.eks. omtaler sin ”morfarsjokken”:
”Hvad er det her med at falde? ’Han døde efter et fald’. ’Den arme mand kom sig aldrig efter et fald’. ’Han brækkede hoften i et fald og blev aldrig den samme igen’. ’Døden kom forholdsvis hurtigt, efter at han var faldet i baghaven’. Hvor langt falder alle de her mennesker? Ned fra hustage? Ud over brølende vandfald? Ned i kloakker? Er der længere til jorden end før i tiden? I gamle dage faldt jeg på skøjtebanen, rejste mig op igen og skænkede det aldrig en tanke. Nu er det en dødsdom.”
I det hele taget er alle fire historier fyldt med både morsomme, tankevækkende og rørende betragtninger om livet i al almindelighed. Om forholdet til konen, ekskonen og børnene. Om det at blive ældre. Om fortidens indflydelse på nutiden og om det store i det små. Det hele fortalt ligeud ad landevejen og alligevel i et flot sprog, der får læseren til at være til stede sammen med Frank.
Det er første gang, at jeg møder Frank, men faste læsere af Richard Ford vil kende ham fra roman-trilogien ’Sportsjournalisten’, ’Uafhængighedsdag’ og ’Som landet ligger’, og jeg må sige, at han er et bekendtskab værd. Han minder mig lidt om Sully fra Richard Russos pragtroman, ’Hvem er fuldkommen’, men er alligevel helt sin egen.
’Kald mig Frank’ er både et fint portræt af en 68-årig mand, men også en skildring af USA i dag set fra den hvide mellemklasse. En fin læseoplevelse der får en klar anbefaling her fra.
Kommentarer