Anmeldelse
Kældermennesket af Fjodor M. Dostojevskij
- Log ind for at skrive kommentarer
Dostojevskijs eksistentielle roman er iflg. litteraturhistorien et centralt værk for at kunne tilegne sig forfatterens øvrige litterære produktion og sammenlignes da ikke uden grund med Kierkegaard.
For en almindelig læser i dagens Danmark er der al mulig grund til at fordybe sig i denne forhutlede, patetiske og selvoptagede fortæller:
En 40-årig embedsmand kan ved hjælp af en lille arv leve i afsondrethed, hvorfra han udgyder sine betragtninger over sig selv og livet som menneske. Trangen til at være sig selv driver ham ud i overvejelser over de forhold han har/har haft til andre mennesker, idet han nyder/hader sin egen elendighed, og hans udgydelser kan virke latterlige og inkonsekvente. Han argumenterer med og mod sig selv og henvender sig ofte til læseren: ”synes De jeg vrøvler?” hvilket man nok kunne sig ja til.
Hans excentricitet og ubeslutsomhed uddybes i 2. del: Under den våde sne hvor han beskriver de konfrontationer, han har haft med andre mennesker i Sankt Petersborg: chefen, gamle skolekammerater. Ved møderne har han så megen forbitrelse og krænkelse med som ballast, at hans forsøg på kontakt udvikler sig til groteske handlinger og udsagn. Et eksempel: han overtaler en ung kvinde til at forlade sit nedværdigende arbejde som luder, men da hun opsøger ham på hans bopæl, bliver han for alvor rystet: hun har set lige ind i hans fortvivlede, ulykkelige sind, og han smider hende på porten!
I den sidste del er fortælleren bragt i en selvmordssituation, som han reddes fra ved en simpel hændelse: en lille pige tager hans hånd og beder om hjælp.
Efter pigens tillidserklæring oplever han i en drøm, at han er død og ligger i en kiste med dryppende vand, da han føres op og med til en paradisisk ø. Herfra længes han tilbage til jorden, og det liv han kunne have levet. Til sin store forbavselse vågner han af drømmen og er i live.
På trods af bogens eksistentielle islæt må den kunne bidrage til nutidens overvejelser om meningen med livet: Lever du ikke, kan du lige så godt være død!
- Log ind for at skrive kommentarer
Dostojevskijs eksistentielle roman er iflg. litteraturhistorien et centralt værk for at kunne tilegne sig forfatterens øvrige litterære produktion og sammenlignes da ikke uden grund med Kierkegaard.
For en almindelig læser i dagens Danmark er der al mulig grund til at fordybe sig i denne forhutlede, patetiske og selvoptagede fortæller:
En 40-årig embedsmand kan ved hjælp af en lille arv leve i afsondrethed, hvorfra han udgyder sine betragtninger over sig selv og livet som menneske. Trangen til at være sig selv driver ham ud i overvejelser over de forhold han har/har haft til andre mennesker, idet han nyder/hader sin egen elendighed, og hans udgydelser kan virke latterlige og inkonsekvente. Han argumenterer med og mod sig selv og henvender sig ofte til læseren: ”synes De jeg vrøvler?” hvilket man nok kunne sig ja til.
Hans excentricitet og ubeslutsomhed uddybes i 2. del: Under den våde sne hvor han beskriver de konfrontationer, han har haft med andre mennesker i Sankt Petersborg: chefen, gamle skolekammerater. Ved møderne har han så megen forbitrelse og krænkelse med som ballast, at hans forsøg på kontakt udvikler sig til groteske handlinger og udsagn. Et eksempel: han overtaler en ung kvinde til at forlade sit nedværdigende arbejde som luder, men da hun opsøger ham på hans bopæl, bliver han for alvor rystet: hun har set lige ind i hans fortvivlede, ulykkelige sind, og han smider hende på porten!
I den sidste del er fortælleren bragt i en selvmordssituation, som han reddes fra ved en simpel hændelse: en lille pige tager hans hånd og beder om hjælp.
Efter pigens tillidserklæring oplever han i en drøm, at han er død og ligger i en kiste med dryppende vand, da han føres op og med til en paradisisk ø. Herfra længes han tilbage til jorden, og det liv han kunne have levet. Til sin store forbavselse vågner han af drømmen og er i live.
På trods af bogens eksistentielle islæt må den kunne bidrage til nutidens overvejelser om meningen med livet: Lever du ikke, kan du lige så godt være død!
Kommentarer