Anmeldelse
June af Pernille Abd-El Dayem
- Log ind for at skrive kommentarer
Pernille Abd-El Dayems romandebut mikser med stor sproglig sikkerhed barndomserindringer og ferieskildringer med beskrivelser af en ung kvindes afsøgning af identitet og seksualitet.
Pernille Abd-El Dayem er én af de nyere yngre danske kvindelige forfattere, hvis forfatterskab jeg følger med stor interesse. Derfor så jeg frem til at læse romandebuten ’June’, og den skuffede mig bestemt ikke.
Romanen er bygget op om to fortællespor: ’Ferien’ og ’Typebyen’. Teksterne er kortere prosastykker, der agerer som en form for sanselige snapshots. Det er den unge kvinde June, som er romanens jeg-fortæller. Det er gennem hendes øjne, læseren ser de mange øjeblikssituationer, bogen er så fuld af. Et eksempel er romanens første tekststykke ’Et hvidt bryst’. Her får læseren af vide, at jeg-fortælleren er taget sydpå på ferie. Solen skinner, og vores fortæller går en tur i parken. Her ser hun to ældre mennesker i en intim, sensuel omfavnelse op ad et træ. Hun kan se kvindens hvide bryst, som er ”trukket ud af halsåbningen på hendes turkise bluse. Hvidt og stort” herefter følger en beskrivelse af, hvordan kvinden holder om brystet, mens manden sutter på brystet, ”som om han har travlt”.
Denne form for voyeurisme og undersøgelse af det menneskelig begær og samvær er et gennemgående træk i romanen. Det ses i samtalerne og ferieoplevelserne med kvinden Z og i barnets iagttagelser af socialt samvær med onklen, morfaren, moren eller veninder.
Det er den unge June, der bruger arven efter morfaren på en ferie sydpå. Det er barnet June, som bor alene med sin mor i en bolig et sted i ”typebyen”, der nysgerrigt og fascinerende skildrer sine iagttagelser i familien - af en onkel, der er misbruger og en morfar, som er blevet alene, efter mormoren er død.
Bogen har fået sin egen titelsang med June Orchestra. En sang, der meget fint fletter tekstuddrag fra romanen ind i melodien. Hør den her. Romanen er velskrevet, og de skiftende fortællespor skaber et godt flow. Min læseoplevelse var rigtig god, og jeg giver romanen mine bedste anbefalinger.
- Log ind for at skrive kommentarer
Pernille Abd-El Dayems romandebut mikser med stor sproglig sikkerhed barndomserindringer og ferieskildringer med beskrivelser af en ung kvindes afsøgning af identitet og seksualitet.
Pernille Abd-El Dayem er én af de nyere yngre danske kvindelige forfattere, hvis forfatterskab jeg følger med stor interesse. Derfor så jeg frem til at læse romandebuten ’June’, og den skuffede mig bestemt ikke.
Romanen er bygget op om to fortællespor: ’Ferien’ og ’Typebyen’. Teksterne er kortere prosastykker, der agerer som en form for sanselige snapshots. Det er den unge kvinde June, som er romanens jeg-fortæller. Det er gennem hendes øjne, læseren ser de mange øjeblikssituationer, bogen er så fuld af. Et eksempel er romanens første tekststykke ’Et hvidt bryst’. Her får læseren af vide, at jeg-fortælleren er taget sydpå på ferie. Solen skinner, og vores fortæller går en tur i parken. Her ser hun to ældre mennesker i en intim, sensuel omfavnelse op ad et træ. Hun kan se kvindens hvide bryst, som er ”trukket ud af halsåbningen på hendes turkise bluse. Hvidt og stort” herefter følger en beskrivelse af, hvordan kvinden holder om brystet, mens manden sutter på brystet, ”som om han har travlt”.
Denne form for voyeurisme og undersøgelse af det menneskelig begær og samvær er et gennemgående træk i romanen. Det ses i samtalerne og ferieoplevelserne med kvinden Z og i barnets iagttagelser af socialt samvær med onklen, morfaren, moren eller veninder.
Det er den unge June, der bruger arven efter morfaren på en ferie sydpå. Det er barnet June, som bor alene med sin mor i en bolig et sted i ”typebyen”, der nysgerrigt og fascinerende skildrer sine iagttagelser i familien - af en onkel, der er misbruger og en morfar, som er blevet alene, efter mormoren er død.
Bogen har fået sin egen titelsang med June Orchestra. En sang, der meget fint fletter tekstuddrag fra romanen ind i melodien. Hør den her. Romanen er velskrevet, og de skiftende fortællespor skaber et godt flow. Min læseoplevelse var rigtig god, og jeg giver romanen mine bedste anbefalinger.
Kommentarer