Jeg bor i en hemmelig drøm

I Inger Christensens hidtil ukendte ungdomsdigte mærker man allerede hendes stærke sans for sproget og den forbundethed med naturen, som går igen i forfatterskabet.

De 70 nyfundne digte, skrevet til digterens venner mellem 1955 og 1960, er lidt af en litterær sensation, fordi man allerede her ser Inger Christensens enestående talent spire frem. Digtene er skrevet lige før eller i samme periode som digtene i debutsamlingen 'Lys' fra 1962, og der er da også tematiske ligheder. De håndskrevne digte er et stærkt vidnesbyrd om den tidlige udvikling i det største danske lyriske talent fra anden halvdel af det 20. århundrede.

Bogen er redigeret af forfatterens søn, Peter Borum, og er et perspektivrigt tillæg til storværket verden ønsker at se sig selv fra 2018, der med noter, kladder og skitser lukker os ind forfatterens værksted. Ligeledes er ’jeg bor i en hemmelig drøm’ ikke et samlet værk, som vi kender fra forfatterskabet, men en række enkelttekster og tekstsuiter samt tegninger fra en forfatter, der er ved at finde sin helt egen originale stemme.

’jeg bor i en hemmelig drøm’ rummer en del tilløb og begyndelser, men det er slående at se med hvilken sproglig sikkerhed, Inger Christensen allerede skriver, og hvor stærk hendes naturfølelse allerede var dengang. Både i de søgende og længselsfulde ungdomsdigte om kærlighed som titeldigtet og i de mere kosmiske digte, der peger på altings sammenhæng, mærker man hendes særlige fornemmelse for rytme og sprogets musik.

Når ’jeg bor i en hemmelig drøm’ er en vigtig og bemærkelsesværdig udgivelse, er det især fordi, vi allerede mærker den sproglige lydhørhed og ser det, der skal blive den røde tråd i forfatterskabet, nemlig den tætte forbindelse mellem mennesket, sproget og verden. Det er vidunderligt at få øje på spor og motiver, som er beslægtede med senere digte i forfatterskabet. I digtet "Isolation" er der fine linjer om vores forbundethed med universet, som peger frem mod det, og jeg kan næsten høre Pia Raug synge dem: "Men intet kunne nå os,/imens vi lå i månen./Ingen krig berøre/vores hvide krop. For vi kendte ingen mere/Vi var ved at blive til".

Bogen indeholder også variationer af det samme digt, for eksempel digtet "Støj", og det er nok navnlig kræs for fans som undertegnede at følge de små forskelle og forskydninger. Uhyre interessant er en suite af Paul Klee-ekfraser, som viser Inger Christensens tidlige interesse for billedkunst. Bogens bedste digte rummer overraskende åbenbaringer og kredser om den tætte sammenhæng mellem menneske og universet som i det kosmiske digt "Mennesker i sol":

”Solen kom flyvende ned fra sin himmel./ Luften for lysende op./ Fugle af sne som vingede sjæle/ faldt fra de yderste rum./ Den fugtige morgen åbned’ sin hånd/ Lagde dem ned på den nøgne strand/ og det salte sovende hav./ Og vandet blev frugtbart/ med skum og fisk -/ og stranden dækked’ sit hjerte,/ undselig med græs/ og med tang og en blomst –/ og vi stod og forstod det slet ikke./ For vi er vinterens grænse./ Vi bærer vor viden om død/ gemt i en nerves forgrening./ Vor hjerne er sejren,/ rummet, hvor solen kan dø –/ og vi stod og forstod det slet ikke,/ da solen kom flyvende ned.”

Peter Borum forklarer i sit fremragende forord til bogen, at selv om der ikke er tale om nogen ”tabt digtsamling” fra 50’erne, er det alligevel vigtigt, at digtene udgives: ”De er ikke i stand til at trække noget fra det senere forfatterskab, kun til at lægge noget til kendskabet til dets begyndelse”.
Det har han i den grad ret i, for digtene åbner et rum af begyndelser, der sætter tiden op til forfatterens debut i et større perspektiv. Derfor vil jeg også anbefale at læse selve forfatterskabet, inden man læser 'jeg bor i en hemmelig drøm', da bogen får endnu større værdi i lyset af forfatterskabet.

Det er en fantastisk historie, at disse digte har ligget i over 60 år uden at blive læst. Det bliver de nu, og det er særdeles berigende og opløftende læsning. ’jeg bor i en hemmelig drøm’ er en sensationel udgivelse, som giver indblik i, hvordan dette exceptionelle forfatterskab bliver til og tager form. Bogen anslår temaer og motiver, der peger frem mod forfatterens mesterværker, som for længst er blevet klassikere og fortsat inspirerer mange danske digtere.