Anmeldelse
Inferno af Julie Kagawa
- Log ind for at skrive kommentarer
Værdig og velskrevet afslutning på fremragende og fantastisk dragesaga.
Der er masser action i sidste del af historien om dragerne, der kan skifte til menneskeskikkelse, om kærlighed og venskab på tværs af race, køn og oprindelse og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde. Man er ikke i tvivl om, hvem der er god, og hvem der er ond, og forfatterens humor er heldigvis tilbage i ’Inferno’. Den manglede jeg meget i foregående del af serien, ’Klonerne’
Krigen mellem Talon på den ene side og omstrejferne og Sankt George-ordenen på den anden raser for fuld styrke, og mange uskyldige liv er på spil i den nødvendige kamp for dragernes frihed. Selvom man ved, at det er sidste del af serien, er intet givet, og udfaldet på krigen kan være hvad som helst. Vil Sankt George-ordenen stå ved deres ord og kæmpe for og med Omstrejferne? Vil basilisken Mist, og hvem er det egentlig hun arbejder for? Og vil de gamle kinesiske drager komme omstrejferne til undsætning, eller bliver de ved med bare at passe sig selv godt gemt af vejen? Uvisheder er der nok af og Ember, Garret og Riley udsætter konstant sig selv for overhængende fare, hvilket dog ikke afholder dem fra at blive ved med at kæmpe for frihed for både drager og mennesker, også selvom det måske vil koste dem livet i det sidste altafgørende opgør med Den Gamle Slange.
Sproget er flydende og meget lettilgængeligt og siderne vender nærmest sig selv. Der er ingen fyldord, og der er konstant fart over feltet i denne handlingsmættede finale.
Jeg kan anbefale bøgerne til alle fantasylæsere – det er dejligt med et lidt anderledes syn på drager end den gængse. Bøgerne bør læses i kronologisk rækkefølge da det er én fortløbende fortælling. Er man som mig vild med serien, kan jeg også anbefale forfatterens serie om Ironfey.

Kommentarer